Michael Kloft: Heinrich Himmler

Kvinden her hedder Katrin Himmler, hun er barnebarn af Heinrich Himmlers bror, og hun arbejder med slægtsforskning. Men hun har ikke ordningen af stamtræet som mål, det er redskabet til at fatte den forfærdende, men undertrykte sandhed i familien: ja, Heinrich Himmler, chefen for SS og nummer to efter Hitler er vi i slægt med! Katrin Himmler er et af de tre medvirkende vidner i filmen og trods sin udtrykkelige titel handler filmen for mig om hende. Det er hendes vidnesbyrd, som har brændt sig fast. Det er klogt og smukt og usædvanligt. Det sidste er det vigtige, det er en ny generations syn på det stof. De andre medvirkende, en mand og en kvinde, begge overlevende fra Himmlers lejre er rystende, de er afklarede og præcise med detaljerne. De er nødvendige for filmen, og de er set før, ikke netop disse to, men utallige som dem. Det er forfærdende: de er almindelige, vi har hørt deres historie igen og igen, og vi SKAL høre den igen og igen.

Historien om Heinrich Himmler er velkendt og fortsat oprørende, og det er bestemt dybt interessant at få den nøgternt biografisk og kronologisk rullet ud: Introduktion, tidlige år, antisemitisme, familielinjer, udryddelseskrigen, den endelige løsning, privatliv. Det er forfærdende, men jeg har jo for længst lært at lægge afstand til dette arkivstof, denne historiske fortælling, som aldrig ændres. Men jeg ser det, synes jeg skal, det er næsten en pligt. Og jeg respekterer en tv-journalist som Kloft, som er meget erfaren, han har en omfattende produktion bag sig, derimellem en række med emner fra Tysklands historie op til, under og efter 2. verdenskrig.

Men det er ikke historiefortællingen som optager mig. Det er de tre medvirkende. De medvirkende kan for mig sagtens overtage en dokumentar, så jeg ser bort fra alt det andet. Det sker her, og altså især Katrin Himmler. Hun overtager filmen, mens jeg ser den, erobrer den for mig lidt efter lidt, nu bagefter i erindringen fuldstændigt.

Tyskland, 2008, 52 min., Spiegel TV. (Jeg har på fornemmelsen, det var en nyere bearbejdelse, denne svenske version, jeg så forleden aften på SVT2 )

Share your love
Allan Berg Nielsen
Allan Berg Nielsen

Allan Berg Nielsen started the first documentary cinema in Randers, Denmark way back in the 1970’es. He did so at the museum, where he was employed. He got the (16mm) films from the collection of the National Film Board of Denmark (Statens Filmcentral). He organised a film festival in his home city, became a member of the Board of Directors of the Film Board, started to write about films in diverse magazines, were a juror at several festivals and wrote television critiques in the local newspaper. From 1998-2003 Allan Berg was documentary film consultant (commissioning editor) at The Danish Film Institute, a continuation of the Film Board. Since then free lance consultant in documentary matters.

abn@filmkommentaren.dk

Articles: 821