Nadav Shirman: The Green Prince

Det er en film om en ung palæstinensisk mands totale forræderi mod sit folk, sit land, sin far, sin familie, sine venner. Faderen er politisk ledende medlem af Hamas. Hamas og Israel er i krig. Han spionerer mod faderen ved at videregive alle oplysninger om faderens opholdssted og planer til den israelske efterretningstjeneste Shin Bet. Det er på faderens regnebræt det er forræderi, på sønnens er det beskyttelse af faderen, forhindring af manges død ved attentaterne, han har afsløret / afværget under planlægningen.

Den unge mand, Mosab Hassan Yousef, som nu år senere lever i USA, har skrevet en bog Son of Hamas, om disse begivenheder år tilbage i Ramallah, hvor han blev hvervet af den israelske efterretningstjeneste Shin Bet knyttede sig tæt til kontaktpersonen og samtidig sørgede for at komme faderen så nær som muligt, efterhånden fulgte ham i alt, selv i fængsel en periode, blev hans nærmeste politiske medarbejder. Filmen bygger på den bog.

Så filmen er ikke neutral, den underbygger Mosab Hassan Yousefs standpunkt over for faderen og resten af familien, som har brudt med denne ældste søn. I en elegant og ren fotografering og i et glat og effektivt klip gentager han sin historie i en lang monolog, som fører igennem en dramatisk historisk periode, hvor Israel og Hamas er i krig, den anden intifada 2000-2005. Dette gennemgående interview suppleres i samme rensede, faktisk smukke stil med et enkelt gennemgående interview med kontaktmanden fra Shin Bet, og det slet ikke på en måde, så de to historier kommer i konflikt, tværtimod. Kontaktmanden er i dag selvstændig advokat i Israel.

Filmens styrke er dens meget høje produktionsværdi, den er næsten behagelig at se, og så især dens detaljerede indblik i hvordan denne berømte spiontjeneste arbejdede / arbejder. Som sådan er den et meget værdifuldt supplement til Dror Morehs The Gatekeepers, hvor det er rækken af tidligre Shin Bet chefer som fortæller. Filmens store svaghed er at Shirman som det ser ud ikke har givet de to medvirkende modstand nok, måske er de som personer egentlig ikke interessante nok, så de menneskelige sprækker i facaden, som Moreh får så kunstnerisk værdifuldt frem hos de benhårde chefer, er der intet af i Shirmans arbejde, han vil ikke noget filmisk essay om krigens etik, han vil vist blot en effektiv ”psykologisk spionthriller”, som Dokumania skriver, altså god underholdning. Og det lykkes.

Nadav Shirman: The Green Prince (Spion for Israel), Israel 2015, 90 min. DR2 Dokumania i aftes 12. januar 2016. Kan streames her: https://www.dr.dk/tv/se/dokumania/dokumania-spion-for-israel

SYNOPSIS

With just two talking-head interviews, Nadav Schirman’s gripping and intimate documentary recounts Mosab Hassan Yousef’s extraordinary double-life as the son of a Hamas radical who turned informer for Israel’s shadowy Shin Bet. Accepting from the outset that his actions would be interpreted as an unforgivable betrayal (someone who “raped their own mother” would seem less shameful, says Yousef), our edgily eloquent subject explains how he supplied information both to prevent terrorist attacks and also to protect his father, Sheikh Hassan Yousef. Meanwhile, former Shin Bet agent Gonen Ben Yitzhak describes the bond of trust that grew between him and Yousef – a bond that saw the informant’s “handler” turned upon by his own organisation, leaving both men out in the cold. It’s a remarkable story, told with slick thriller flair, focusing increasingly on the interdependence of its subjects, who chose personal morality over political rhetoric, with isolating results. In the process, the film deliberately sidesteps the wider issues unearthed so alarmingly in Dror Moreh’s The Gatekeepers, a film that offers intriguing context to this very personal tale of trial and salvation. (The Guardian)

LINKS / LITTERATUR

Mosab Hassan Yousef: Son of Hamas, 2010.

Share your love
Allan Berg Nielsen
Allan Berg Nielsen

Allan Berg Nielsen started the first documentary cinema in Randers, Denmark way back in the 1970’es. He did so at the museum, where he was employed. He got the (16mm) films from the collection of the National Film Board of Denmark (Statens Filmcentral). He organised a film festival in his home city, became a member of the Board of Directors of the Film Board, started to write about films in diverse magazines, were a juror at several festivals and wrote television critiques in the local newspaper. From 1998-2003 Allan Berg was documentary film consultant (commissioning editor) at The Danish Film Institute, a continuation of the Film Board. Since then free lance consultant in documentary matters.

abn@filmkommentaren.dk

Articles: 821