Ingmar Bergman 100 år /5
Jane Magnussons Bergman – Et år, et liv er et dramatisk kunstnerportræt om omkostningerne ved at satse hele livet på kunsten… (Kim Skotte)
DOKUMENTARFILMINSTRUKTØR
Så kom de danske anmeldelser af filmen, jeg sådan glæder mig til, Jane Magnussens dokumentarfilm om Ingmar Bergmans liv (og måske også hans værk, det er stadigvæk lidt uklart for mig), men i dag har den premiere i en række biografer (desværre ikke også i min by) og så får de udvalgte se. Jeg selv prøver at følge lidt med i anmeldelserne, og i mine aviser i dag finder jeg to. De er naturligvis begge mest optaget af Ingmar Bergman og dokumentarfilmens belysninger af de fortrinsvis mere udvendige sider af hans biografi, ikke så meget af dens behandling af det kunstneriske indhold i hans værker, i teateropsætningerne, fjernsynsproduktionerne, bøgerne og filmene.
Heller ikke dokumentarfilminstruktøren Jane Magnusson journalistiske / cinematografiske kunst er i fokus i de to tekster, til trods for hun må siges at være hovedpersonen. Ikke Bergman for så vidt, men hun har premiere i dag. Der er dog i konklusionerne blevet plads til at kommentere hendes arbejde. Jeg skriver lige lidt af fra disse afsnit:
Fra Caspar Vangs anmeldelse i Randers Amtsavis (Kultur, JF Medier) til 4 af 6 stjerner disse citater:
”Med fornemt overblik og konstant pendulering tilbage til skæbneåret 1957 fortæller Magnussen historien om den store svenske filmskaber, mens der sættes spørgsmålstegn ved, hvor meget der i virkeligheden er selviscenesættelse. Uden at der rokkes ved Bergmans status som kunstnerisk ikon og svensk films mægtigste skikkelse.
Det kan diskuteres om dele af ’Bergman’ fremstår som selvfølgelige og unødvendige som fx de afsnuppede interviewbidder, hvor nutidige filmskabere uden de fjerneste nuancer skamroser manden til skyerne, men overordnet sige, at Magnusson kommer flot omkring manden og myten Bergman. Man får lyst til at gense en masse film…”
Fra Kim Skottes helsidetekst i Politiken til 5 af 6 hjerter denne konklusion:
”Bergman – et år, et liv er et dramatisk kunstnerportræt om omkostningerne ved at satse hele livet på kunsten. Bergman nåede helt ind til veddets hårde kerne ved ’at bruge sig selv som både træ og økse’, som han selv udtrykte det. Han var nådesløs over for sig selv og andre, når først filmens magiske sjælelampe blev tændt. Når han arbejdede, var der ingen pardon, og arbejdsnarkomanen Bergman arbejdede altid.
Jane Magnussen har med svenske nøglevidner lavet en på mange måder fremragende film om Ingmar Bergman. Desværre har hun også skullet markere 100-året, så berømtheder fra Barbara Streisand til Zhang Yimou og Lars von Trier bliver luftet for at minde om, at Bergman også internationalt var en gigant.
I en film, der ellers ikke mangler bid, er disse ligegyldighedr som at blive bidt i benet af en tandløs hund. Heldigvis fylder denne logren ikke voldsomt i det samlede billede.
Jane Magnusson: Bergman – Et år, et liv, Sverige 2018, 117 min. Medvirkende: Ingmar Bergman, Lena Endre, Thorsten Flinck, Elliott Gould, Barbra Streisand, Lars Von Trier.
Biografpremiere I DAG torsdag den 12. juli i Grand Teatret og Dagmar NFB, København, i Bibliografen, Bagsværd, i Reprise Teatret, Holte, i Humle Bio, Humlebæk, Nicolai Biograf & Cafe, Kolding, i Biffen, Aalborg, i Øst For Paradis, Aarhus og i Cafebiografen, Odense.
https://biograf.blog/2018/06/01/bergman-et-aar-et-liv/ (Synopsis and NB trailer. Dansk og svensk)
