
Daniel Dencik: Kaptajnens SkyggeSkrevet den 18-07-2019 13:54:40 af Tue Steen Müller ![]() Fand´me godt, siger Jørgen Leth til sin cyklende digterkollega Christopher Juul Jensen i Daniel Denciks kortfilm, som kan ses på TV2 den 22. juli kl. 17.25. Juul Jensen har fået adgang til Jørgen Leth i dennes frokostpause og har læst et af sine digte op. Han skriver digte, den charmerende nu 30-årige rytter, som er hjælperytter, en taber som han siger - den position holder nu ikke filmen ud - og i øvrigt er han glad for at hjælpe og bliver sur hvis kaptajnerne ikke vil modtage hjælpen, reflekterer over det i sine fine samtaler med Dencik og i digtene - i en film som i modsætning til filmen om Breschel er i balance, har et smukt billed-æstetisk flow, indeholder vidunderlige slow optagelser, nogle af dem fra Israel, hvor feltet bevæger sig langsomt gennem ørkenen, ren magi; der er klip fra familiens arkiv, som behændigt sættes sammen med optagelser fra løb; der er en tone som passer godt til Juul Jensen, som ligger nummer 140 i årets Tour, kørende for Mitchelton-Scott som hjælperytter for Adam Yates, der er på 7nde pladsen i classementet. Juul Jensen har ikke fortalt sine holdkammerater at han digter, heller ikke at han godt kunne tænke sig at vinde en gang – men hvis man vinder, så kan det kun gå nedad, som han siger, hvorimod man kan altid blive en bedre hjælper. Jeg er lykkelig, siger han, jeg er sammen med verdenseliten i cykelsport. Jeg elsker mit arbejde. En klog fyr, en digter in spe?, lad os høre mere fra og om ham. Filmen, fand´me godt gået af Dencik og hans hold. Danmark, 2019, 25 mins. TV2 den 22. juli kl. 17.25 og TV2Play. Tilføjet i kategorierne: Artikler/anmeldelser DANSK 0 comments "Daniel Dencik: Kaptajnens Skygge":Add comment / tilføj kommentar: |
Latest posts / Seneste indlægLatest comments / Seneste kommentarer먹튀검증: It is amazing and wonderful Many people will get many benefits by reading this type of information. ... Anne Wivel: ... agaxabevu: [url=http://slkjfdf.net/]Ifoxeqav[/url] Esukaliwu psh.ysef.filmkommentaren.dk.suq.yz http://slkjfdf.net/... Erling: Filmen ligger desuden på Mediestream. Man skal dog sidde på det Kongelige Bibliotek (eller filialer) og benytte en af deres computere for at få adgang... Interfacedpi: ancient and medieval Latin,... Relevant websites![]() Latest posts / Seneste indlægLatest comments / Seneste kommentarer먹튀검증: It is amazing and wonderful Many people will get many benefits by reading this type of information. ... Anne Wivel: ... agaxabevu: [url=http://slkjfdf.net/]Ifoxeqav[/url] Esukaliwu psh.ysef.filmkommentaren.dk.suq.yz http://slkjfdf.net/... Erling: Filmen ligger desuden på Mediestream. Man skal dog sidde på det Kongelige Bibliotek (eller filialer) og benytte en af deres computere for at få adgang... Interfacedpi: ancient and medieval Latin,... Relevant websites![]()
|
|