Ingmar Bergman 100 år /2
I Marie Nyreröds tv-serie Ingmar Bergman på Fårö, 2003 som denne tid genudsendes på SVT Play og som bestemt skal ses igen, er der i sidste afsnit et sted, hvor Bergman fortæller om sin daglige gåtur. Det er det første han gør om morgenen. Det er fordi dæmonerne ikke kan lide den friske luft, siger han. Så er de væk, når han efter en halv time til tre kvarter vender tilbage og sætter sig ved skrivebordet og hver dag skriver tre timer før frokost.
LOMMEBOG
1
Den 29. juni. Jeg begynder og umiddelbart tror jeg det er Bergmans film, at han er dens forfatter og dens instruktør. Men tænker jeg mig om, ved jeg også, ser jeg det også, at det er Marie Nyreröd. Bergman er jo iscenesat og udspurgt. (Fortællepositonen er så afgørende for mig, og de to driller mig…)
2
Jeg ser Nyreröds film, men det er Bergman jeg lytter til, som meningen også er. Hele tiden. Er tv-dokumentaren så Nyreröds eller Bergmans – den er naturligvis Bergmans. Hans instruktøroverblik og -vilje kommer helt klar frem.
3
Skuespillernes altafgørende betydning i al Bergmans arbejde… (for Nyreröd og mig optræder han ind imellem så muntert, ellers bare er han, hele tiden på i scenen, altså skuespiller)
*
Bergmans beslutsomme brug af tv-interviewets mulighed (som fjernsyn engang)
4
Film, teater og tv. Teater er det vigtigste.
5
Det berømte hus på Fårö er rammen om samtalen, filmen, serien.
6
Serien er ét eneste interview, i afsnit opdelt af stederne, hvor der filmes.
7
Biografisk tv-serie på 3 x 57 min.
8
De 2. juli. Jamen, Bergmans samtlige spillefilm kan sådan på denne bestemte måde ses som en lang række dokumentariske film eller blot én eneste lang og stor dokumentarfilm om en gruppe skuespillere, som arbejder med i filmromanform (filmdrama, spillefilm) at undersøge Bergmans liv og tænkning og erkendelser og dæmoner.
9
Dæmonerne – sedlen – morgenturen.
10
Det første jeg skrev på min første dag på Filmkommentaren (6. august 2007) var en Bergman nekrolog. Samme dag skrev jeg en Antonioni nekrolog og en anmeldelse af Asger Leths da helt nye film Ghosts of Cité Soleil. Ghosts…
11
Den 4. juli. Jeg er så bange for at jeg ikke kan skrive. Jeg er bange for jeg er gået i stå med Marie Nyreröds tv-serie fra 2003 om Ingmar Bergman, som nu så passende i 100-året kan ses på SVT Play. Den blev således lavet få år før hans død og står i dag som en lysende klar og humørfyldt testamentarisk begivenhed, som Bergman sammen med Nyreröd skænker tv-mediet, som han opregner ved siden af de to andre kunstformer han arbejdede med: filmen (cinematografien) og teatret (scenekunsten). Af dem er for Bergman teatret det største.
12
Imidlertid hviler de alle tre på skrivekunsten som dels førte til mesterværket, erindringsbogen Laterna magica, 1987 og til den lige så uundværlige Bilder, 1990, men også til en række bøger med manuskripterne til spillefilmene. Skrivebordet var den vigtigste scene tror jeg, det var jeg inde på i mit første blogindlæg her på filmkommentaren.dk
13
Men Ingmar Bergman elskede teaterscenen mest (måske fordi han der stod med en andens tekst) dog han fører os, også med sine egne smalfilmoptagelser fra dengang, imidlertid også til en række locations for centrale filmoptagelser: jordbærstedet i Smultronstället, kyststrækningen på Fårö i Persona og arbejdsværelset med skrivebordet i hjemmet på denne ø, som bliver den egentlige rammescene for Liv Ullmanns Trolösa (2000) som han selv skrev manuskriptet til.
14
Marie Nyreröd har i sin tv-serie et andet højdepunkt, en lille håndskrevet liste som Bergman fumlende og rørende tager frem og folder ud og kameraet og jeg ser den, det er listen over dæmonerne, som her konkretiseres. Disse dæmoner, som har spillet deres roller i vist nok samtlige Bergmans film.
15
Kun Bergman interviewes? Én lang fortælling? Fortællestemmen? Arkivstoffet? Citater og belæg? (Spørgsmål til nyt gennemsyn…)
Marie Nyreröd: Ingmar Bergman på Fårö, Sverige, 2003, 3×57 min. Distribution nu: SVT Play
https://www.svt.se/ingmar-bergman/ (SVT Play’s gratis streaming)
