Avi Lewis: This Changes Everything
Historien kan forandres fundamentalt, og det kan ske nu, det må nødvendigvis ske nu, siger Naomi Klein. Hun fortæller om sine tanker, hun lægger sig selv og sin krop ind i den beretning, som bliver til af hendes notater som fastholder hvad hun læser og ser på sine rejser. Avi Lewis’ film kommer ind i hendes arbejde for et stykke tid, her står hun ved begyndelsen i en park ved en engelsk herregård, hvor Royal Society drøfter klimasituationen. Det er derfor hun er der, hun lytter og laver notater i sin notesbog. Det bliver til hendes essay This Changes Everything som filmen handler om. Det er en film om en tekst, den tekst.
Jeg oplever det som en tankevækkende film med tydelige scener som følger en bestemt rejses nødvendighed, som tager mig med langsomt og aldeles overbevisende, men jeg der hader omvisninger mærker også, at her er min rejsefører uafbrudt nærværende, men så diskret, at jeg skal tage mig sammen for at indse, at det hele faktisk er hendes dæmpede, men kloge, gennemtænkte og lidenskabelige essay, at filmens kerne er det mærkværdige forhold, at det er en oprørende tankevækkende tekst, trods, nej med sine store rolige billeder og gennemarbejdede lyd, tydeligt en litterær film.
Filmens billeder uddyber teksten ved at udvide dennes billeder etableret i mit sind (snarere end ved at illustrere, ved at billeddække den), tekstens billedrækker og filmens scener kommer ikke på noget tidspunkt i modfase. Jeg ved reelt ikke hvad det er der her sker, det må jeg tænke mere over, men det er foruroligende og det er mærkeligt tilfredsstillende.
Rytmen er langsom ubønhørligt fremadskridende, og intens. Ikke alene scenerne gøres færdige, mange griber fast om mit hjerte, også sekvenserne sluttes naturligt af når de i sig selv er færdige. Jeg rejser med Naomi Klein fra sted til sted, hører hende vist nok hele tiden, men ser kun et glimt af hende hist og her i en mængde lyttende, noterende og som en biperson, først ude af billedet men til stede hos naturforkæmpere i et køkken hos en velformuleret husmor som sammen med sine nærmeste i naturbeskyttelses bevægelsen i hjertet af Naomi Kleins eget land ALBERTA CANADA organiserer modstanden mod at destruere et enormt tyndt befolket skovområde for olieudvindingens skyld. Det hele begyndte med industrialiseringen belæres jeg midt i dette overraskende, men her er indgrebet reversibelt, hører jeg, når vi er færdige dækker vi det hele til igen og planter træer lover projektlederen, og jeg tænker på bævernes projekter i Bæversøen og i mig prentes modsætninger som denne at ”vi ikke ejer jorden, det er jorden som ejer os”, og naturen findes, og naturen er i stand til at slå igen, og Avi Lewis tager med Kleins tekst til NEW YORK hvor orkanen Sandys ødelæggelser bliver en opvågnen ”a wake up call”: de væltede huse på østkysten, de ophobede druknede biler i byens lave gader under viadukterne.
Men derefter til en sekvens af landlig idyl og ungdoms energi i et traditionelt landbrug i MONTANA USA, alternativet til udnyttelse af energreserver i stor skala. Men men gennem dette sårbare landskab fører olieindustrien sine rørledninger og to dage senere mens filmholdet er der kommer olieudslippet og filmscenerne skildrer det i deres largo: alt levende klæbet ind i sortbrunt.
2 grader grænsen behandles på dette sted i teksten, og filmen rejser forbi en solcellegruppes lykke ved efter egen indsats at rykke kontakten i bund, og på displayet ses watt meteret kontant afregne resultatet, fra nu af altså CO2 neutral el i disse huse, og filmen rejser til HALKIDIKI GRÆKENLAND hvor guldminedrift ved det canadiske selskab El Dorado ændrer den smukke natur med de rene bjergkilder og befolkningens levebetingelser. Jeg vil længe huske scenen med den beklagende gamle borgmester som forklarer hvorfor hans land disse år må sælge alt hvad det har af skønhed, og jeg vil huske skildringen af de folkelige protestgrupper over for magthavergrupperne som et historisk nyt eksempel på den evige konfrontation af fattig over for rig, huske disse individuelle portrætter, disse enkeltmennsker inde i Kleins tekst.
Så kommer jeg til ANDHRA PRADESH Indien, hvor et stort vådområde er afgivet til et kulfyret kraftværk. Vådområdet tørlægges, befolkningens livsgrundlag udslettes. ”Det ser ud som at den eneste model for vækst som findes er den vestlige model”, lyder en replik, og jeg mærker filmen som et voksende og fornemt overblik over et stort tema: bevægelser mod autoriteter. Det udbygges i PEKING KINA, hvor en energisk kvinde i et meget stort auditorium taler om smog, om luftforureningen og på skærmen i en time lapse sekvens dokumentarisk viser så mange grå dage i årets løb, forrige år, dette år, men næste? Procentdelen er rystende. Lige modsat udviklingen i Indien lukker de imidlertid nu i Kina kulkraftværker og etablerer solcelleanlæg som de i Tyskland bygger vindmølleparker. Således optimistisk, men skeptisk sidder Naomi Klein gemt blandt tilhørere ved konferencen COP 19 i Polen. Dertil er filmen altså nået i sin status. Hvad der er sket siden er det op til mig selv at huske, at vurdere. Jeg noterer som det sidste fra mit møde med filmen et citat fra en blogger: ”… ikke valgte bureaukrater dirigerer dit liv.”
This Changes Everything er en meget vigtig film, den skal absolut ses, og filmen er også central på festivalen, da Naomi Klein sammen med Avi Lewis har redigeret et særligt program for CPH:DOX. Overordnet vil jeg på forhånd tro at det består af film som behandler den opfattelse, at naturen findes. Olafur Eliasson har ved siden af dette også redigeret et program. Jeg aner at filmene i den serie betvivler det, at de behandler den opfattelse, at naturen ikke findes.
Canada og USA 2015, 89 min. Filmen vises på CPH:DOX 2015
SYNOPSIS
“…During the festival you will be able to experience the film This Changes Everything, based on Klein’s sensational book of the same name, which raises a controversial claim that the climate crisis is not only the most urgent challenge of our time, but also the biggest opportunity we ever have to change the world.” (Katrine Ravndal, CPH:DOX)
LINKS
http://cphdox.dk/program/film/?id=3094 (katalogside)
