Baltiske Film i Aarhus
Jeg tøver ikke med at skrive, at det er 6 mesterlige film, som Øst for Paradis viser den 13-16. januar. Det er andet år i træk, at film fra de baltiske lande, i år suppleret af den prisbelønnede ukrainske “Ukrainian Sheriffs”, vises under overskriften “Baltic Frames”. Arrangør er Det Danske Kulturinstitut i de baltiske lande med støtte fra diverse filminstitutioner. Temaet i år er “capturing the poetic everyday” og det er præcist, hvad Roman Bondarchuk gør i sin fine, morsomme og politisk aktuelle skildring af et landsbysamfund i Ukraine, hvor borgmesteren udnævner to borgere til at være sheriffer, som tager sig af at løse større og mindre konflikter i hverdagen. Bondarchuk er sammen med sin lettiske producer Uldis Cekulis til stede ved visningen i Aarhus og klar til at besvare spørgsmål.
Det samme er den litauiske mesterinstruktør Audrius Stonys, som gang på gang er rost til skyerne på dette site – kollega Allan Berg har samlet alle vore skriverier om Stonys, som er en unik poetisk filmkunstner, som han demonstrerer på smukkeste vis med “Gates of the Lamb” – på FB beskriver arrangørerne filmen præcist som “a beautiful film about the unseen miracle of Baptism and the inexplicable touch of God”. Stonys, som i øvrigt har været lærer på European Film College i Ebeltoft, er tilstede i Aarhus klar til at besvare spørgsmål.
Lettiske Viesturs Kairiss er ikke i Aarhus, men det er to af hans film, “Pelican in the Desert” og den spritnye spillefilm, “Chronicles of Melanie”, der tager tilskueren tilbage til Sovjettiden. Kairiss, internationalt anerkendt operainstruktør, er kendt for sin fremragende brug af musik i dokumentarfilm og så har han en genial fotograf Gints Berzins, som har beskrevet en del af Letland, Latgate, på en måde så du nærmest er ved at græde ved mødet med skønhed.
To film til er på programmet – “When We Talk about KGB” af Maximilien Dejoie og Virginija Vareikyte fra Litauen og “Fast Eddy’s Old News” af Marko Raat fra Estland.
Alle film – med trailers – er beskrevet på
https://www.facebook.com/BalticFrames17
og tider for visningerne på