Christoffer Guldbrandsen: Tyveriet af Afrika
Det er en overvældende film, Christoffer Guldbrandsen, Henrik Veileborg, Lars Skree og deres kolleger præsenterer for os, et imponerende værk, som er tætpakket med detaljer, informationer, vurderinger, synspunkter, anklager og forsvar, forbindende tråde i ufatteligt virvar, hovedfortælling og sidefortællinger for hen over det hele klart og uafrysteligt overbevisende atter i litteraturen at belyse den enkle fortælling om, at de riges investeringer i de fattiges lande omgående alle statslige og overstatslige forsøg på regulering viser sig at give de rige en enorm fortjeneste, denne gang åbenbart noget over (mildt udtrykt) Paul Sweezys 1. lovs historiske konstatering: 70 procent. Derfor fattigdom!
Raymond Baker, lederen af Global Financial Integrity, siger nemlig i det første af interviewklippene med ham: ” Mange tror, at vi i Vesten gavmildt har ydet bistand til udviklingslandene og især til Afrika. På globalt plan vurderer vi imidlertid, at der føres ti gange så mange penge ud af udviklingslandene, som der føres ind i udviklingslandene.” Udtalelsen er placeret i titelsekvensen umiddelbart før skiltet:Tyveriet af Afrika. Så er det sagt. Resten af filmen er egentlig herefter blot en enkelt farverig case, som detaljeret, nøgternt og gruopvækkende med teknik og historik og visse biografiske detaljer beskriver, hvordan tyveriet begås.
Og Raymond Baker er blot én i en imponerende række højt kvalificerede vidner, som udsøgt fotograferet i cinematografiske opsætninger fyldt med skønhed og medfortællende betydningsladning, nøgternt og med foruroligende dæmpet lidenskab forsyner os med rækker af facts, så vi økonomiske lægmænd bliver svimle og konfuse, til det efterhånden samler sig om forståelsen af en enkelt, endog særdeles aktuel, finansiel teknik, transfer pricing, en almindelig og ofte anvendt metode til undvigelse af statslig finansiel regulering.
Klipperen Bodil Kjærhauges ordning af det store materiale i blokke af fortællinger, som kan holdes fast i tanken undervejs, og Guldbrandsens saglige og rolige fortællerstemme filmen igennem fører en gang til i den økonomiske verdenshistorie frem til et klart svar på spørgsmålet: Hvorfor Fattigdom? Svaret består af fem sætninger og varer som først nævnt nogle få sekunder, der fornemt retorisk underbygges i 58 minutter, og vi får svaret på én gang som en økonomisk forelæsning, et juridisk anklageskrift, et politisk debatindlæg samlet i en moralsk og indigneret pamflet: Jeg anklager!
