Cinéma du Réel 8
Mesteren lader en stedfortrædende mester åbne sin film. Med en gedigen og flot reference til Jørgen Leth og Dan Holmberg blander den fortællende bartender byens foretrukne drink. Udvider billedet til begyndelsen til en krønikeskrivning på film, det store essay om byen. Som Pessoas Lissabon, Magris’ Triest, Pamuks Istanbul. Her blot den bortrejste og her tilbagevendendes beskrivelse, to perspektiver altså. Byernes poetiske historie ligger der bare, ser det ud til. Lige til at samle op.
Mesteren og kronikøren er Heddy Honigmann, byen er Lima, filmen hedder “El Olvido”, og hendes greb er iagttagelsen, det at se, at se, at se, som hun sagde efter kørslen. Valget af medvirkende har været det næste, castigen af en perlerække af artistiske dygtigheder, akrobater, jonglører, tjenere, en digter og altså en bartender, som sættes – og det er det tredje greb – underholdende, ja, meget, meget morsomt i modsætning til de uduelige politikere, de latterlige præsidenter, som fremstilles i en kedsomhedens række af ens tv reportager fra edsaflæggelserne. Ægte kompetace over for falsk storhed. Der er så grimt i parlamentet. Ustandselig finder Honigmanns kamera skønheden i de ærlige ansigter, almindelige, ja, de fleste fattige, nogle meget fattige..
El Olvido var på Magnificent 7 i år. Honigmann har tidligere vavet en film om sin by Lima, “Metal og melankoli”, også et mesterværk, som man husker fra Statens Filmcentrals distribution. ¨¨
