CPH:DOX 2014 /van Brummelen og de Haan

Filmen hedder ”Episode of the Sea”. Jeg tror, Jørgen Vestergaard vil kunne lide den film. Lad mig forklare hvorfor. Den handler om fiskere, der ikke vil være bønder. Adskillige af Vestergaards film handler om fiskere, og jeg kommer i den her film i den klassiske britiske stil på havet med trawleren. Som i Vestergaards film, på hans måde. Metoden indebærer også den tætte forbindelse med stedet, som skildres, med de medvirkende, som ikke blot udtaler sig, men præger filmenes kunstneriske status, deres tankegang, sprog og hele rytme. For eksempel er der forskel på fiskere og bønder, jeg tror jeg et eller andet sted ved, hvordan. Det har Vestergaard lært mig.

Derfor holder jeg af Lonnie van Brummelen og Siebren de Haans ”Episode of the Sea”og det er fordi jeg er opdraget mig til det, altså fordi jeg er forberedt. Ellers kunne det være gået galt. Filmen er nemlig besynderlig og særegen. Det mærker jeg lige fra begyndelsen. Først med det alvorlige, fornemme, rolige, langsomme 35 mm billede, så med et skilt med omhyggelig tekst om øen Urk, som ved inddæmning engang for længe siden blev en del af fastlandet og så med en teatralsk scene, en slags oldtidigt græsk teater, et kor af kvinder, som der midt i landskabet sætter beretningen i gang, om miraklet med Urk, om landbrugets indførelse og kystfiskerne med mindre både, som blev industrifiskere med trawlere ude i Nordsøen.

Og billedet, det er kameraer fra 1980’erne forstår jeg, dette smukke, gammeldags filmfotografi, skifter fra landskab til fiskefabrik. Den næste lange sekvens viser filettering på fabrikken. Med den følgende er jeg på havet med en trawler. Jeg er tilbage i film som ”Manden fra Aran”, ””Blaavand melder storm” og ”Vagt ved havet”. Her er dog ikke fare på færde. Det er i og for sig rolige scener, men de er fra et trawlerdæk i voldsom bevægelse, de skildrer fiskerhåndværkets faste greb i tunge redskaber, maler i lange scener, som fortæller selv. Ingen dialog, ingen speak, kun 100%. En renset, en afklaret cinematografi. Og der er mellemtekster, overskrifter og lange velskrevne forklaringer.

Og så senere, i havn, er der mænd, der taler. Som kvinderne i begyndelsen fremsiger de nu deres replikker. Ja, fremsiger! For det skuespillere fra egnens amatørteater, forstår jeg, som træder i fiskernes roller og forklarer deres situation. Sproget, forstår jeg er en detalje for sig selv. Det er den gamle dialekt intakt bevaret og uforståelig for andre. Scene i lukafet, scene på broen og så videre, det er så ordentligt, så alvorligt, så fuldstændig fejlfrit. Der er også scener fra køkkenerne og stuerne hjemme, her taler både kvinder og mænd. De er skuespillere, og det teatralsk og det er kunstnerisk dækkende. Alt er så tydeligt med vilje. Jeg er tryg, jeg kan overgive mig til en bemærkelsesværdigt anderledes film. Når jeg lige har vænnet mig til netop den iscenesættelse, bliver filmens storhed helt synlig, ja, åbenlys. Det er fuldt ud kontrolleret gammeldags film på en fornyende, forfriskende måde. En dristig film, som lykkes.

Holland 2014, 63 min. Vises på CPH:DOX 2014 8., og 13. november. Link til steder og billetbestilling her:

http://cphdox.dk/screening/reduit-episode-sea/?title=7377

Om filminstruktørerne:

http://www.vanbrummelendehaan.nl/Van_Brummelen_%26_De_Haan/About.html