Og så var der igen debat om rekonstruktion i dokumentarfilmen. Man gaber lidt for vi har jo hørt derom i mange år. Og i internationale sammenhænge er debatten for længst overstået. Det virker derfor lidt out-dated, når Claus Ladegård, institut-direktør for produktion og udvikling, som oplægsholder deklamerer at det er i orden med rekonstruktion, at det kan man og må man, men… hvor langt kan man gå. Det havde været mere interessant, hvis Anders Østergaard og Anders Riis Hansen havde fået tid til at fortælle forsamlingen, hvordan de havde taget fat på rekonstruktionerne, og hvorfor lige der og med hvilke dramaturgiske konsekvenser.

Anyway, der blev vist interessante klip og det var fint for mig at sammenligne de to fortællemåder, der var valgt i henholdsvis ”Burma vj” og ”Blekingegadebanden”. Hvor den første har et elegant flow i sin fortælling og en mesterlig personlig kommentar, som Jakob Høgel (se nedenfor) kunne have brugt i sin seance om ordenes genkomst, virker ”Blekingegadebanden” meget mere klassisk journalistisk i sin fremgangsmåde: arkivstillbilleder, interviews, arkivlyd, rekonstruktioner osv. osv. En velkendt og i bedste forstand folkelig forståelig måde at gribe fat, hvor ”Burma vj” arbejder meget mere med billedet.

Og så blev lidt statistik præsenteret: Det danske Filminstitut modtog 278 dokumentaransøgninger i 2008, 37 fik støtte. 844.00 DKK var den gennemsnitlige støtte. 3 mio. DKK var det højeste støttebeløb. 48.000 DKK det laveste. Gennemsnitligt produktionsbudget: 2.6 mio. DKK. For undertegnede der har sine arbejdspladser udenfor DK og kan sammmenligne med andre landes betingelser: Dokumentaren har det økonomisk godt i DK

Share your love
Tue Steen Müller
Tue Steen Müller

Müller, Tue Steen
Documentary Consultant and Critic, DENMARK

Worked with documentary films for more than 20 years at the Danish Film Board, as press officer, festival representative and film consultant/commissioner. Co-founder of Balticum Film and TV Festival, Filmkontakt Nord, Documentary of the EU and EDN (European Documentary Network).
Awards: 2004 the Danish Roos Prize for his contribution to the Danish and European documentary culture. 2006 an award for promoting Portuguese documentaries. 2014 he received the EDN Award “for an outstanding contribution to the development of the European documentary culture”. 2016 The Cross of the Knight of the Order for Merits to Lithuania. 2019 a Big Stamp at the 15th edition of ZagrebDox. 2021 receipt of the highest state decoration, Order of the Three Stars, Fourth Class, for the significant contribution to the development and promotion of Latvian documentary cinema outside Latvia. In 2022 he received an honorary award at DocsBarcelona’s 25th edition having served as organizer and programmer since the start of the festival.
From 1996 until 2005 he was the first director of EDN (European Documentary Network). From 2006 a freelance consultant and teacher in workshops like Ex Oriente, DocsBarcelona, Archidoc, Documentary Campus, Storydoc, Baltic Sea Forum, Black Sea DocStories, Caucadoc, CinéDOC Tbilisi, Docudays Kiev, Dealing With the Past Sarajevo FF as well as programme consultant for the festivals Magnificent7 in Belgrade, DOCSBarcelona, Verzio Budapest, Message2Man in St. Petersburg and DOKLeipzig. Teaches at the Zelig Documentary School in Bolzano Italy.

Articles: 3907