Jacob Kjær Pedersen: Agenten der sladrede

Det er godt, at dokumentaren med Frank Grevil genudsendes 9. juni 14:20 og igen 10. juni 10:00, for jeg mangler svar på en række spørgsmål. Jeg så filmen i aftes, men finder den, lige meget hvor meget jeg tænker efter, dybt utilfredsstillende. Men jeg kan jo have været meget uopmærksom, så jeg bliver nok nødt til at kigge igen. Til da melder følgende spørgsmål sig:

TITLEN. Hvorfor hedder den Agenten der sladrede, når den handler om en enlig far der ikke fortæller noget særligt om det?

HISTORIERNE. Hvad blev der af forholdet til advokaten, som jo er en spændende mand og har noget med titlen at gør? Hvad blev der af forholdet til hustruen, som måske som fraværende er den afgørende? Hvad blev der af forholdet til sønnen, som blev student, og hvad så? Og hvad dybere, meget dybere med forholdet til datteren, som dokumentaren vælger at være mest optaget af?

GREBENE. Hvem fortæller den her agenthistorie om at tale over sig? Udvikles der en kronologi, eller er tidsfølgen underordnet? Er det tanken, vi skal følge en række begivenheder? Datterens flugt fra skolehjemmet for eksempel? Det store billede af den lille skikkelse på landevejen sidder i min erindring som dokumentarens eneste filmiske greb. Men er det et vendepunkt i fortællingen eller hvad? Er arbejdet for benådning det, som skal drive handlingen frem? Jeg husker det nærmest som en henkastet oplysning. Hvad med menneskeretvinklen? Eller er det bare sådan, at Grevilsagen er brugt op, at der ikke er mere at tilføje?

Det fører over til HOLDNINGEN i dokumentaren. Er det et justitsmord? Eller er det en ok dom, som nu skal afsones? Hvad mener filmen? Og hvorfor? Jeg må bestemt se den igen.

Jacob Kjær Pedersen: Agenten der sladrede, DR1 i aftes. Genudsendes 9. juni 14:20 og 10. juni 10:00 Litt.: Charlotte Aagaard: I nationens tjeneste – Frank Grevil, majoren, der fik nok, 2005. Leif Davidsen: Livet i de hemmelige korridorer, anmeldelse af Aagaards bog, Information 9. september 2005 http://www.information.dk/111938

Share your love
Allan Berg Nielsen
Allan Berg Nielsen

Allan Berg Nielsen started the first documentary cinema in Randers, Denmark way back in the 1970’es. He did so at the museum, where he was employed. He got the (16mm) films from the collection of the National Film Board of Denmark (Statens Filmcentral). He organised a film festival in his home city, became a member of the Board of Directors of the Film Board, started to write about films in diverse magazines, were a juror at several festivals and wrote television critiques in the local newspaper. From 1998-2003 Allan Berg was documentary film consultant (commissioning editor) at The Danish Film Institute, a continuation of the Film Board. Since then free lance consultant in documentary matters.

abn@filmkommentaren.dk

Articles: 821