Kay Bæckmann: Husker du Frank?

Igen en journalistisk case, ser det ud til. Yderst sentimental i præsentationen på DR1 hjemmesiden. Men vi har jo forskellige tærskler for den slags. Dog alligevel, alene det bragte still, igen alting forankret i den der danske familie, hvorom så meget – for meget sandsynligvis – drejer sig. Imidlertid ER det jo noget andet, det handler om her: den stakkels mand er ved at forlade vores virkelighed, og udfordringen for filmen må vel være at trænge så meget den formår ind i hans nye virkelighed, journalistisk eller kunstnerisk. Undersøge om den er den voksende eller svindende, den virkelighed, som forekommer os udenfor som en tåget verden? Og hvordan er den, hvad enten den er som et lille barns eller ej..

Nu får jeg se. Det begynder om lidt. I mellemtiden kigger jeg lidt på redegørelsen for sygdommen. Også på hjemmesiden: http://www.dr.dk/Dokumentar/tv/DR1/2008/0205134302.htm

Det var og er, som jeg formodede, Bæckmann har valgt at fokusere på familien og dens liv med Franks sygdom. Hans karakter objektgøres umærkeligt, der tales i dialogen åbenlyst om ham i tredje person. Men i takt med, at hans demenssygdom tager til, vokser han i sin karakters udvikling. Det sker nok i løbet af optagelserne og det fastholdes heldigvis i klippet, men det udnyttes desværrre ikke filmisk, for det ligger uden for det valgte greb, som er en særlig interesse for den folkelige skildring.

Vi finder slet ikke ud af, får end ikke en fornemmelse af, hvad der foregår i Franks sind, over dette spørgsmål funderer filmen ikke. Og dette manglende essay, denne beskedne spadestiksdybde er dokumentarens svaghed. Den er i mine øjne bare ikke i orden, hverken journalistisk eller kunstnerisk.

Men den den tapre familie som holder til det hele, er det hele værd. Og den motorsagkyndige og kørelæreren. Stor tak til dem for deres mod. Men det egentlige drama er ikke for eksempel den flotte filmscene, hvor de vil tage nøglen til bilen fra ham, det store drama foregår i det skjulte for kamera og mikrofon og klip og dermed for os. I det stille.. i Franks sind.

Kay Bæckmann: Husker du Frank? 2008. DR1. Genudsendes 25. februar 13:50 og 28. februar 09:00.

Share your love
Allan Berg Nielsen
Allan Berg Nielsen

Allan Berg Nielsen started the first documentary cinema in Randers, Denmark way back in the 1970’es. He did so at the museum, where he was employed. He got the (16mm) films from the collection of the National Film Board of Denmark (Statens Filmcentral). He organised a film festival in his home city, became a member of the Board of Directors of the Film Board, started to write about films in diverse magazines, were a juror at several festivals and wrote television critiques in the local newspaper. From 1998-2003 Allan Berg was documentary film consultant (commissioning editor) at The Danish Film Institute, a continuation of the Film Board. Since then free lance consultant in documentary matters.

abn@filmkommentaren.dk

Articles: 821