Kieslowski’s Dekalog
A short piece of info for our Danish and Swedish language readers about the Swedish cultural tv channel Axess. In Danish:
Den svenske kulturkanal Axess – som i øvrigt også er et kultur- og samfundstidsskrift og som byder på en web-tv-kanal – giver i øjeblikket mulighed for et gensyn med en af den moderne films største præstationer, Krzysztof Kieslowski’s Dekalog (foto), en dramatisk fortolkning af De ti Bud, den filmserie, som Stanley Kubrick omtalte som det eneste vigtige stykke filmkunst “in my lifetime”. De enkelte afsnit af Dekalog vises flere gange på Axess.
Axess har også et fortrinligt udbud af interessante kulturprogrammer. I øjeblikket præsenteres f.eks. et dobbeltprogram om Samuel Beckett, en dokumentar om Mao, et program om Jean Sibelius med meget mere.
Jeg skal ikke kunne sige, hvor tilgængelig Axess er for danske seere, jeg er bare heldig at kunne fange den fra en kolonihave på Christianshavn I København. Men web-tv’et må kunne fanges af alle. Prøv!
http://www.axess.se