Marina Goldovskaja: A Bitter Taste of Freedom

“En bedre dokumentarfilm om den myrdede russiske journalist Anna Politkovskaja end den prisbelønnede ‘A Bitter Taste of Freedom’ er næppe mulig”, så håndfast begynder Vibeke Sperling sin omtale af filmen i Politiken. Det handler ikke alene om Politkovskajas afdækning af krigens rædsler ved sine berømte reportager fra Tjetjenien, ”hun viste også tilbageslaget for demokrati overalt i Rusland, efter at Putin rykkede ind i Kreml i 2000.” Marina Goldovskaja har netop kombineret disse journalistiske indsatser, hvortil kommer, at hun, da hun studerede ved filmskolen i Moskva og lavede A Taste of Freedom om Gorbatjov-tiden, havde Anna Polikovskaja og hendes mand, Sasja Politkovskij som medvirkende i filmen, og at Goldovskaja efter dette fortsatte med at følge Anna Politkovskaja med filmoptagelser til kort før, hun blev myrdet eller likvideret 7. oktober 2006. Samme dag opfordrede sønnen og datteren Marina Goldovskaja til at lave filmen om deres mor færdig.

MARINA GOLDOVSKAJA

De kendte formodentlig hinanden godt og gennem mange år, de kendte til de løbende filmoptagelser, og de vidste naturligvis, at deres mor og filminstruktøren delte synspunkter. Filmen fik premiere foråret 2011 på filmfestivalen Tempo i Stockholm, august sidste år var den bedste dokumentar på filmfestivalen i Montreal. Marina Goldovskaja (født 1941) er da også en erfaren filminstruktør, hun har mere end 30 film bag sig. En gruppe på 15 dokumentarfilm skildrer stadier i Ruslands udvikling siden Sovjetunionens opløsning. I dag lever og arbejder Goldovskaja i Los Angeles, hvor hun er lærer på en filmskole samtidig med, hun følger udviklingen i de arabiske lande, som hun ser som en parallel til den russiske, og arbejder på en dvd-udgivelse med alle sine optagelser med Anna Politkovskaja.

ANNA POLITKOVSKAJA

(1958-2006) var en systemkritisk, russisk journalist, som gentagne gange i sine artikler og bøger påpegede russiske overtrædelser af menneskerettighederne. Hun er især kendt for sin dækning af krigen i Tjetjenien , som korrespondent for avisen Novaja Gazeta. Da hun i 2004 var på vej i fly til Beslan for at følge gidseltragedien på Skole 1, blev hun tilsyneladende forgiftet. Men hun overlevede og fortsatte arbejdet på avisen, til hun en oktoberdag 2006 blev dræbt med flere pistolskud, en stadigvæk uopklaret forbrydelse.

VIGTIGE BIPERSONER

Mikhail Gorbatjov (født 1931). Sovjetunionens leder 1985-1991, altså til og med unionens opløsning. Han havde med reformprogrammet Glasnost (åbenhed) og Perestrojka (omstrukturering) søgt fundamentalt at ændre og stabilisere unionens grundlag. Modtog i 1990 Nobels Fredspris for sit udenrigspolitiske arbejde med international afspænding og afrustning.

Boris Jeltsin (1931-2007) Ruslands præsident 1991-1999. Under ham kom invasionen 1994 i Tjetjenien, begyndelsen til 1. tjetjenske krig.

Vladimir Putin(født 1952) Udpeget af Jeltsin til Ruslands midlertidige præsident i 1999. Valgt præsident i to perioder 2000- 2008, premierminister 2008-2012, præsident igen fra 2012.

VIGTIGE TEMAER

De to tjetjenske krige. Ved Sovjetunionens opløsning søgte tjetjenerne national selvstændighed. Efter en krig mellem russiske tropper og en tjetjensk oprørsbevægelse 1994-1998 blev denne 1. tjetjenske krig vundet af oprørerne og en selvstændig tjetjensk stat var en realitet. I 1999, da Vladimir Putin var premierminister, følte den russiske regering sig provokeret til at invadere Tjetjenien med stor styrke. Russerne satte sig fast, men modstanden fortsatte, og fortsætter som guerilla-krig i Tjetjenien og med terroraktioner inde i Rusland. Så egentlig er 2. tjetjenske krig ikke afsluttet.

Dubrovka er et teater i Moskva, som 23.-26. oktober 2002 blev udsat for et gidseldrama. Omkring 40 tjetjenske oprørere tog i teatret 912 personer, publikum og teaterfolk om gidsler. Efter tre døgn stormede russiske specialstyrker teatret. Alle gidseltagerne og 129 gidsler blev dræbt ved den timelange kamp. Anna Politkovskaja var blandt den række kendte personer, som under gidseltagningen prøvede at mægle.

Breslan er en by i den russiske republik Nordossetien, hvor en skole 1.-3. september 2004 blev besat af en tjetjensk ledet gruppe oprørere, der tog omkring 1200 børn og voksne som gidsler. På tredjedagen kom det til voldsom kamp mellem gidseltagerne og ossetiske og russiske sikkerhedsstyrker. 334 gidsler mistede livet, og alle gidseltagere på nær én blev dræbt. Anna Politkovskaja forsøgte som nævnt forgæves at komme til stede for at dække begivenhederne journalistisk.

Novaja Gazeta er Anna Politkovskajas avis. Hun og tre andre journalister ved avisen er i perioden 2001-2009. Avisen linje er kritisk og undersøgende journalistik. Avisens papirudgave kommer nu tre gange om ugen, den ejes af medarbejderne med 51% af aktierne, finansmanden og politikeren Alexander Lebedev har sammen med Mikhail Gorbatjov de resterende 49%.

KARISMATISK JOURNALISTIK

En medvirkende i filmen forholder sig kritisk til Politkovskaja som journalist, hun overholder ikke journalistikkens regler om objektivitet, Tøger Seidenfaden er i sit forord til Politkovskajas Russisk dagbog (2007) inde på det samme: ”… og hendes indignation, sarkasme, vrede og desperation over det hun oplevede, sprængte ikke sjældent rammerne for den i vores del af verden fremherskende, tilstræbte objektivitet i journalistikken.” Vibeke Sperling foreslår imidlertid: ”… ’A Bitter Taste of Freedom’ kan anbefales som pensum på journalistuddannelserne. For den er et gribende, men usentimentalt lærestykke i, hvad karismatisk og modig dybdeborende journalistik er som bedrevet af Anna Politkovskaja, der var rædselsslagen for alle truslerne mod hende, men bare ikke kunne lade være med at gøre sit arbejde.”

Marina Goldovskaja: A Bitter Taste of Freedom, Sverige / USA, 2011. 86 min. Producent: Dixit og Goldfilms, producer Malmcolm Dixelius. Litt.: Vibeke Sperling: Frihedens bitre eftersmag, Politiken 8. oktober 2011. Tøger Seidenfaden: Det forudsigelige martyrium, forord til den danske oversættelse af Anna Politkovskaja: Russisk dagbog (2007). En anden film om Anna Politkovskaja, Eric Bergkrauts Letter to Anna, 2008, 84 min. findes med danske undertekster og kan lånes på biblioteket.

 

Share your love
Allan Berg Nielsen
Allan Berg Nielsen

Allan Berg Nielsen started the first documentary cinema in Randers, Denmark way back in the 1970’es. He did so at the museum, where he was employed. He got the (16mm) films from the collection of the National Film Board of Denmark (Statens Filmcentral). He organised a film festival in his home city, became a member of the Board of Directors of the Film Board, started to write about films in diverse magazines, were a juror at several festivals and wrote television critiques in the local newspaper. From 1998-2003 Allan Berg was documentary film consultant (commissioning editor) at The Danish Film Institute, a continuation of the Film Board. Since then free lance consultant in documentary matters.

abn@filmkommentaren.dk

Articles: 821