Naglowski og Dybczak: Gugara
Cinéma réel festivalen har en socialantropologisk pris (Prix réalités de l’immatériel), dens 2500 euro blev givet til en film om den sibiriske rensdyr-nomade- og jægerkultur Evenk, som er ved at forsvinde ind i den russiske agrare kultur, en problemstilling, filmprojektet oprindeligt tog udgangspunkt i, idet Andrzej Dybczak, som er etnograf, lavede filmens research, herunder castingen, som en del af et videnskabeligt feltarbejde.
Jacek Naglowski er filminstruktør og det er skam filmkunst, der er kommet ud af det, ikke en rapport, ikke et kulturpolitisk debatindlæg. Uden svinkeærinder (næsten) gennemfører det observerende kamera sin iagttagelse. Filmscene for filmscene. Vi belæres ikke, vi ser hvad der sker, og vi har god tid til det. Det er frydefuldt og smertefuldt. Der ser jo ud til, at det smukke viger for det grimme, det ægte for det forlorne. Men det er også en usentimental resignation: det er jo sket. Og det er vigtigt, det er bestemt ikke en naiv fremstilling.
En indvending til filmen kunne være, at fokus ikke holdes ganske skarpt. Et folklore afsnit fører på vildspor, skønt det end ikke er fri for pegefingre – det er en skam, filmen kunne være helt ren. Og så er der det, at vi i disse klassiske kollektive skildringer er blevet så vænnet til at have karakterernes udvikling som dynamo skabt i klippet. (Nicolas Philibert, Niels Pagh Andersen, Adam Nielsen). I denne og de to andre af slagsen, jeg så på Cinéma réel findes de forløb ikke. Filmene er som statiske øjebliksbilleder. Affilmet “virkelighed” hedder ideen, grebet og moralen.
Jecek Naglowski og Andrzej Dybzcak: Gugara, Polen 2007. Kamera: Patryk Jordanowicz. Klip: Jacek Nablowski.
Distribution: http://www.deckert-distribution.com/news/new_films.htm.
Still: Efter de første scener i taigaen og i teltet hos familien er den næstyngste generation i båd ad floden på vej til byen med en indkøbsseddel, man ikke glemmer. En rejse fra en århundredgammel statisk kultur til en helt ung og dymanisk.
