ROBERT KENNER: COMMAND AND CONTROL

”President Jimmy Carter’s national-security adviser, Zbigniew Brzezinski, was asleep in Washington, D.C., when the phone rang. His military aide, General William Odom, was calling to inform him that two hundred and twenty missiles launched from Soviet submarines were heading toward the United States. Brzezinski told Odom to get confirmation of the attack. A retaliatory strike would have to be ordered quickly; Washington might be destroyed within minutes. Odom called back and offered a correction: twenty-two hundred Soviet missiles had been launched.

Brzezinski decided not to wake up his wife, preferring that she die in her sleep. As he prepared to call Carter and recommend an American counterattack, the phone rang for a third time. Odom apologized—it was a false alarm. An investigation later found that a defective computer chip in a communications device at NORAD headquarters had generated the erroneous warning. The chip cost forty-six cents…”

Sara Thelle, en af redaktørerne af festivalen Docs & Talks, anbefalede mig denne tekst, Eric Schlossers artikel World War Three, by Mistake i The New Yorker 23. december 2016 som forberedelse til at se hans og Robert Kenners film, og jeg giver insisterende anbefalingen videre. Der er et link nedenfor, gå ind og læs! Det er lige nu den lettest tilgængelige opdaterede oversigt over nuclear command and control systemer i USA og Rusland set historisk/retrospektivt. Da jeg i går læste artiklen, blev jeg længe hængende ved det citerede afsnit (som nota bene ikke er den hændelse filmen er bygget over), men lige netop denne billeddannende scene med fru Brzezinzki, for hvem det ville være bedst at sove videre ind i døden, denne erindrede kilde i Schlossers tekst vækkede mig. Jeg var angst igen, angst for selve udslettelsen, som Zbigniew Brzezinski håndterer så åbenenbart velforberedt nøgtern. Hvad jeg bestemt også med gru forventer af den nationale sikkerhedsrådgiver: vores sidste handling er at rive mdstanderen med i udslettelsen.

Kenners rekonstruktion Command and Control rammer mig ikke som i sin tid Watkins rekonstruktion The War Game, 1965, som stadig i erindringen kan provokere min angst. Men erindringen svækkes, den kolde krig er forbi, en uopmærksomhed har listet sig ind på mig, som dovenskab gør. Her har Schlossers og Kennners værk været et alarmkald som det nu, et med rødt blinkende lamper den skræmmende dag i missilstationen i Damascus, Arkansas, filmen skildrer som ramme for sin kritiske historiske undersøgelse. Ikke, som jeg havde ventet, et russisk angreb ved en fejltagelse, men en fejl i eget sikkerhedssystem eller vice versa…

En tilsvarende lille detalje, men umålelig vigtig, her ikke en elektronisk eller digital, men en lavteknologisk detalje, som er årsag til den katastrofe, som filmen Command and Control analyserer, en fysisk væsentligt tungere stikadaptor af metal, som under et rutinemæssigt vedligeholdelsesarbejde på missilet, det handler om, af en mekaniker tabes fra øverst i siloen, det står i (STILL), tabes ved et hændeligt uheld, ved en menneskelig fejl, ned langs det vældige våbens blanke yderside, rammer en afstivningsarm af stål langt nede og slås ved sin nu anseelige faldkraft hårdt mod missilets letmetalskrog, laver hul lige der i den vældige tank til det meget brændstof, som ved affyring skal løfte missilet. Og brændstoffet sprøjter ud i mængder.

Det udløser alarmen og filmens dramatiske handling, en handling bygget på en iscenesat rekonstruktion, en handling, som blot er rammen om filmens moralske fortælling. Filmens handling er altså dens omfattende og nøgterne rekonstruktion og iscenesættelse i actionstil, filmens fortælling derimod er ganske konventionelt sammensat af arkivstof og en mængde brudstykker af interviews, alle søgende det sentimentale udtryk, dog bortset fra nogle få afsnit af Schlossers redegørelse, som kunne have været hele fortællestemmen, som selv om den her er klippet hårdt ned, skaber en basgang af aldeles nøgternt, ubesmykket og befriende, usentimentalt sprog. Jeg bevæges ikke af erindrende vidner, som bryder i tårer under optagelsen, jeg bevæges derimod til rystelse af forfatterens stablen kendsgerning på kendsgerning og i sin tekst konkluderen:

”What worries me most isn’t the possibility of a cyberattack, a technical glitch, or a misunderstanding starting a nuclear war sometime next week. My greatest concern is the lack of public awareness about this existential threat, the absence of a vigorous public debate about the nuclear-war plans of Russia and the United States, the silent consent to the roughly fifteen thousand nuclear weapons in the world.”

USA, 2016, 91 min. Engelsk dialog. Filmkommentarens vurdering: Trods kunstneriske svagheder 4 af 6 pennespidser til filmen for dens research og ledsagende dokumentation, for dens insisterende, alvorligt og omhyggeligt begrundede advarsel: ingen fare er på noget tidspunkt drevet over. Slet ikke nu. Film og debat i Cinemateket, København lørdag 25.02.17, Kl. 21:00:

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?id=13247

SYNOPSIS

Et frygtindgydende mareridt udspiller sig på et militært missilkompleks i Arkansas i 1980. En medarbejder taber ved et uheld et stik, der punkterer brændstoftanken på et interkontinentalt ballistisk missil, som bærer kompleksets kraftigste nukleare sprænghoved. Hændelsen akkumulerer en serie af feberredninger for at undgå katastrofen. ’Command and Control’ er en neglebidende og minutiøs kronologisk gennemgang af historien. Instruktør Robert Kenner sætter et kamera ind, hvor intet kamera har været før, og bringer Eric Schlossers faglitterære thriller om dramaet til live med rekonstruktioner optaget i en original Titan II-missilsilo. Iscenesættelsen rammes ind af øjenvidneberetninger fra manden, der tabte stikket; ham, der designede det nukleare sprænghoved; den daværende Secretary of Defence. Alle fortæller om deres personlige oplevelse af de ni timers terror, for at forhindre en eksplosion 600 gange kraftigere end Hiroshima. (Docs & Talks program)

LINKS / LITTERATUR

Eric Schlosser er forfatter til Command and Control: Nuclear Weapons, the Damascus Accident, and the Illusion of Safety, 2013 og manuskript forfatter til dokumentarfilemen Command and Control, 2016.

http://www.newyorker.com/news/news-desk/world-war-three-by-mistake (Seneste artikel af Eric Schlosser i The New Yorker 23. december 2016)

www.theverge.com/2017/1/10/damascus-arkansas-nuclear-accident-1980

Program torsdag 24. februar / tekst: Sara Thelle, Mira Bach Hansen, Rasmus Brendstrup

NYE SYRISKE KORTFILM

Vi skal se dukkesatire som magtkritik med kunstnergruppen Masasit Matis serie ‘Top Goon’ og den bevægende animationsfilm ‘A Spring Tale’ instrueret af de to kunstnere Mohamad Omran og Dani Abo Louh. Det er en stærk og rørende fortælling, der hylder den fredelige modstand.

Det anonyme filmkollektiv Abou Nadarra har hver fredag siden begyndelsen af oprøret i 2011 lagt en lille film ud på internettet. De ultra-korte film problematiserer gængse forestillinger om Syrien, krigen og om os, der som tilskuere oplever rædslerne på afstand. Abou Nadarra insisterer på den universelle fortælling og på at skabe identifikation.

Til sidst vises to kortfilm produceret af NGO’en Bidayyat, der med base i Beirut har støttet dokumentar- og eksperimentalfilm lavet af unge syriske instruktører siden 2013. Azza Hamwis bevæger sig mellem de to dele af det splittede Damaskus, den regimestyrede og den befriede, i den personlige refleksion ‘A Day and a Button’. Og ‘Love During the Siege’ af Mattar Ismaeel er en nænsom skildring af håb og kærlighed i en hverdag, der ellers er reduceret til ren overlevelse i det belejrede sydlige Damaskus, hvor instruktøren stadig befinder sig i dag.

Filmmediet spiller en afgørende rolle i konflikten i Syrien. Som kunstnerisk udtryk, som dokumentation for krigens rædsler og som magtkritisk våben i oprøret mod regimet, men også i kampen for retten til selv at definere, hvordan syrere repræsenteres i en verden hvor regimets propaganda og de vestlige mediers overflod af billeder af syrere som anonyme ofre eller fanatiske krigere dominerer. Helle Malmvig fra DIIS har forsket i de visuelle udtryk, der er opstået under det syriske oprør og den efterfølgende krig. Dagens program leder os gennem oprørets spæde start præget af latter og optimisme, henover den begyndende tvivl og vold, til i dag, hvor den rene overlevelseskamp råder. Programmet spænder vidt, fra dukkesatire og gribende animation til dokumentariske filmessays, digtoplæsning og samtale med syriske gæster.

I samtale med den herboende syrisk-kurdiske digter Jan Pêt Khorto og den syriske videokunstner Dani Abo Louh, der bor i Paris og er medinstruktør på ‘A Spring Tale’, taler DIIS-forsker Helle Malmvig om kunst som politisk aktivisme og om situationen i Syrien lige nu. Moderator: Sanne Gram.

Syrien, 2016. Kendes ikke, 30 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København fredag 24.02.17, Kl. 16:30

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?id=13247

 

Program torsdag 23. februar / tekst: Sara Thelle, Mira Bach Hansen, Rasmus Brendstrup

TIFANNY HSIUNG: THE APOLOGY

‘The Apology’ handler om den japanske hærs systematiske voldtægt af over 200.000 kvinder under 2. verdenskrig. Tre bedstemødre fra henholdsvis Sydkorea, Kina og Filippinerne bryder års skam og fornægtelse – og kræver en officiel undskyldning fra den japanske regering. En kamp, der fører dem helt til FN’s Menneskerettighedsråd i Genève for at overlevere mere end en million underskrifter på vegne af aktivister, pårørende og overlevende, der håber på forsoning, retfærdighed og heling.

At et land siger undskyld for fortidige ugerninger er ikke altid en fordel for ofrene. Problematikken diskuteres af forskerne Robin May Schott, Cecilie Stokholm Banke og Yang Jiang oven på visningen af ‘The Apology’, der handler om den japanske hærs systematiske voldtægt af over 200.000 kvinder under 2. verdenskrig. Debatten foregår på engelsk.

Canada, 2016, DCP, 104 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København torsdag 23.02.17, Kl. 16:45

 

MICHAEL MATHESON MILLER: POVERTY, INC.

‘Poverty, Inc.’ undersøger bagsiden af humanitært arbejde og de negative bivirkninger, den globale fattigdomsbekæmpelse kan have på de lokale samfund, den egentlig skulle hjælpe. Med eksempler fra Haiti og Afrika ser vi, hvordan den internationale bistandsindustri, organisationer som Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og velmenende NGO’er og celebrities kan ødelægge de lokale bønder og forretningsfolks eksistensgrundlag og gøre befolkningen afhængige af et system, der i realiteten kun nærer sig selv ender med at fastholde modtagerne i fattigdom. Kritiske røster, bl. a. antropologen Timothy Schwartz, lægen og forfatteren Theodore Dalrymple og den senegalesiske iværksætter og powerkvinde Magatte Wade, påpeger, hvorledes udviklingsbistand kan blive til en form for neokolonialisme, der gør de lokale befolkninger til økonomiske slaver.

Er udviklingsbistand overhovedet befordrende for selvhjælp eller en bekræftelse af status quo – bare med nogle rigere mellemmænd? Det diskuterer DIIS-forskerne Adam Moe Fejerskov og Neil Webster sammen med generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Tim Whyte, med afsæt i dokumentarfilmen ‘Poverty, Inc.’

USA, 2014, 91 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København torsdag 23.02.17, Kl. 20:30

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?id=13247 

Program onsdag 22. februar / tekst: Sara Thelle, Mira Bach Hansen, Rasmus Brendstrup

ROBERT OEY: THE MISSION

”Peacekeeping – but there is no peace to keep.” Oberst Joost de Wolf var fra 2014 til 2015 næstkommanderende for hæren under FN-indsatsen i Mali, men er en overraskende ærlig og kritisk fortæller. Hvad sker der, når kontorvirkeligheden i New York møder virkeligheden ude i marken? ‘The Mission’ diskuterer FN-missionens reelle mandat, grænsen mellem en fredsbevarende mission og terrorbekæmpelse – og skillelinjen mellem politiske og militære løsninger.

Efter dokumentarfilmen ’The Mission’ diskuterer DIIS-forsker Signe Cold-Ravnkilde og den tidligere militære leder af FN-missionen i Mali, Michael Lollesgaard, udfordringerne for FN i Mali og andre konfliktlande. Hvordan påvirker det eksempelvis en fredsbevarende mission, at den i sig selv bliver mål for terrorgrupper?

Originaltitel: De Missie, Holland, 2016, DCP, 89 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København onsdag 22.02.17, Kl. 13:00

 

GIANFRANCO ROSI: HAVET BRÆNDER

Øen Lampedusa er blevet et symbol på flygtningekrisen. Men i sin vinderfilm fra Berlin-festivalen 2016, ’Havet brænder’, lægger italienske Gianfranco Rosi væsentlige nuancer til vores forståelse af øen og dens folk. Filmen er alt andet end reportage-agtig: Sensitiv, finurlig og fuld af ikke-verbaliserede paralleller mellem Lampedusas fiskerfolk og de hårdt prøvede syrere og afrikanere, der redder sig i land. Filmen har drengen Samuele – 12 år, umiddelbar, synshæmmet og meget lidt søstærk – som omdrejningspunkt. Hans far er søulk, mormoren ferm ved gryderne, og omkring dem cirkler militær- og redningsskibe. Det hele bindes sammen gennem en radiovært og øens allround-læge.

DIIS-forskerne Hans Lucht og Sine Plambech diskuterer med afsæt i Guldbjørn-vinderen ’Havet brænder’, om EU bruger de rigtige midler i forsøget på at forhindre de mange dødsfald på Middelhavet. Sygeplejerske Kamma Skaarup fra Læger Uden Grænser er netop kommet hjem fra Lampedusa og fortæller om sine oplevelser med at behandle migranter. Og den rwandiske multikunstner Dady de Maximo viser billeder og video om migranters liv (denne del af arrangementet foregår på engelsk).

Originaltitel: Fuocoammare, Italien, Frankrig, 2016, DCP, 107 min. Danske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København onsdag 22.02.17, Kl. 16:30

 

PAUL SALAHADIN REFSDAL: DUGMA : THE BUTTON

Den norske instruktør Paul Refsdal har fulgt fire foreign fighters fra al-Nusra Fronten i Syrien gennem seks uger. Alle har de som mål at blive martyrer i hellig krig, og filmen giver et unikt indblik i krigernes tro og tvivlspørgsmål hos selvvalgte selvmordsbombere.

Efter filmen ’Dugma: The Button’ fortæller filmens instruktør Paul Refsdal om sine overvejelser i forbindelse med at portrættere en gruppe selvmordsbombere. Den danske journalist Nagieb Khaja debatterer efterfølgende med DIIS-forskerne Lars Erslev Andersen og Maja Greenwood, hvilken rolle fremmedkrigere spiller i Syrien – og hvor stor en trussel de udgør, hvis de vender hjem. Norge, Syrien, 2016, DCP, 58 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København onsdag 22.02.17, Kl. 19:00

www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/

 

Program tirsdag 21. februar / tekst: Sara Thelle, Mira Bach Hansen, Rasmus Brendstrup:

LAURENT BÉCUE-RENARD: OF MEN AND WAR

Kom med helt ind i det terapirum, hvor amerikanske krigsveteraner fra krigene i Irak og Afghanistan bliver behandlet for posttraumatisk stress syndrom (PTSD). Filmen vandt hovedprisen på IDFA og får her sin dan- ske biografpremiere. Den viser også, hvordan krig ’smitter’ familierne derhjemme. ”Min datter har lidt under, at du var i krig – fra før hun blev undfanget,” som en hustru siger til sin veteranmand.

Frankrig, Schweiz, USA, 2014. DCP, 142 min. Engelsk dialog. Tilladt over 15 år. Film og debat i Cinemateket, København tirsdag 21.02.17, Kl. 12:30.

Dokumentarfilmen ’Of Men and War’ danner afsæt for en debat om, hvordan militæret i dag håndterer PTSD og forsøger at modvirke konsekvenserne af krigens traumer. I panelet sidder DIIS-forskerne Robin May Schott og Johannes Lang, der studerer krigens psykologi, militærpsykolog Halfdan Fryd Koot samt en tidligere udsendt soldat. NB: Reserverede billetter skal afhentes senest dagen inden arrangementet. Efter debatten er der reception i Asta Bar.

 

MARIANNA ECONOMOU: THE LONGEST RUN

’The Longest Run’ sætter spotlight på en skjult problematik i flygtningekrisen, nemlig fortællingen om, hvordan unge uledsagede flygtninge tvinges til at sætte sig ved roret og transportere illegale flygtninge over grænsen til Europa, mens de etablerede menneskesmuglere bliver tilbage og kan fortsætte deres arbejde ustraffet. Jasim og Alsaleh er begge mindreårige og er flygtet, uledsaget, fra krigen i Syrien og Irak. Begge drenge blev ved ankomsten til Grækenland anholdt og fængslet, og nu er de under anklage om menneskesmugling.

Filmens græske instruktør, Marianna Economou, giver os i ‘The Longest Run’ unik adgang til de to unge drenge i fængslet og helt ind i retssalen under retssagen, som skal afgøre deres videre skæbner. Gennem hjerteskærende telefonsamtaler med deres mødre, som sidder tilbage i hvert deres krigshærgede land, får vi på tæt hold lov at opleve den dobbelte rædsel og uvished, som drengene og deres familier gennemlever.

Grækenland, 2015. DCP, 73 min. Engelske undertekster. Tilladt over 15 år. Film og debat i Cinemateket, København tirsdag 21.02.17, Kl. 16:45

Hør instruktøren bag filmen ‘The Longest Run’, græske Marianna Economou, fortælle, hvordan hun ved et tilfælde fik adgang til et græsk ungdomsfængsel og mødte filmens hovedpersoner. DIIS-forsker Ninna Nyberg Sørensen taler om de gråzoner, der omgiver begrebet menneskesmugling, både på et nationalt og europæisk plan, og psykolog Mozhdeh Ghasemiyani, der har arbejdet med uledsagede mindreårige flygtninge, ser på forholdene for denne udsatte gruppe i en dansk kontekst. NB: Reserverede billetter skal afhentes senest dagen inden arrangementet. Debatten foregår på engelsk. Bemærk også, at der forinden er reception i Asta Bar kl. 16.00-16.45

www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/ 

ROBERT OEY: THE MISSION

“My latest film The Mission tells the story of Dutch colonel Joost de Wolf who is sent to Mali as part of the UN mission MINUSMA. De Wolf is a hardened and savvy soldier who has devoted his life to the army. Upon his arrival, the Malinese army launches an attack on the insurgents and De Wolf finds himself in a mission unable to keep the factions apart. Hampered by the lack of political will from the UN and his own masters, he starts questioning official policies and unwittingly jeopardizes his career.

Supported by both the Dutch Filmfund and the V-Fund I am organizing so-called DEBRIEFS after screenings. It’s my intention and my ambition to give my audience the opportunity to truly connect with the people in my film and the complexities they have to deal with. Therefore we debrief military and civilian personnel who are involved in security policies.”

Sådan skriver Robert Oey på filmens hjemmeside og ja, man skulle tro, han har lavet filmen netop til Docs & Talks, som vel samlet set netop er en debriefing, ligesom den her film er Joost de Wolfs debriefing, dette møde med kollegerne i forsvarsministeriet eller foredrag eller hvad det er, hvor han har ordet hele tiden i optagelserne fra mødet og som gennemgående fortællerstemme, er ganske enkelt filmens ramme, dens sted og dens reale tid. Resten er flash-backs, og jeg ved fra begyndelsen, at missionen er forbi for hans vedkommende, nu skal erfaringerne og vurderingerne af dem nøgternt på bordet.

Jeg ser Robert Oeys film som et partsindlæg, et omhyggeligt et af slagsen og et overbevisende et. For mig i hvert fald. Men jeg kommer undervejs gennem fortællingen alligevel af gammel vane til at interessere mig for bipersonerne, her især den ikke tilknappede, meget lidt formelle Warner ten Kate, en civil rådgiver i den hollandske ambassade i Bamako, ”Haag har sendt mig hertil”, siger han åbenhjertigt smilende siddende uroligt der skødesløst på stolen, den type, som plejer at være min helt i modsætning til den særdeles tilknappede og korrekte De Wolf, som på det sted i filmen med ét i stedet er min mand i den her historie. Jeg følger her, en tredjedel inde i filmen uden betingelser den mand, ser med hans blik, er styret af hans vurderinger.

Og Warner ten Kate skildres udefra, af kameraet, med instruktørens og hans hovedpersons blik i to fine scener, et langt, gnistrende møde mellem Ten Kate alene med De Wolf og en scene på hvor han på sit kontor sammen med to medarbejdere på ambassaden på medhør har en telefonsamtale med udenrigsministeriet i Haag, og det gøres klart, at de civile medarbejdere må acceptere en udvidelse og en ændring af den militære indsats. En person? Spørger Warner ten Kate de andre på kontoret (forbindelsen er dårlig). Nej, svarer hun ved telefonen, en 9 mand styrke, ”some kind of quick reaction force, I think”, og jeg forstår det er en sejr til De Wolf, som nu får mulighed for at bruge sine Apache helikoptere, sit øvrige avancerede udstyr og sine specialstyrker til disse hurtigt ind og hurtigt ud aktioner, han går ind for ved Jihadoprørernes fredsbrud, militære aktioner ved siden af de direkte forhandlinger med for eksempel tuaregernes militære chef, som også er skildret i en fin scene. ”Fredsbevarende? Som han siger ved indledningen af debriefingen, ”her er ingen fred at bevare.”

The Mission er en næsten provokerende ensidig fremstilling af en forbavsende militær chefs syn på den opgave han søgte at løse, som han mente, den skulle løses. Han fik at vide, at han ville blive en ensom ulv på posten, og det blev han, hverken Haag eller New York støttede ham. Robert Oey skildrer det roligt, ordentligt, alvorligt i en vigtig film. En parts indlæg til Docs & Talks dokumenter på lærredet og samtaler i biografen bagefter.

Holland 2016, 90 min. Filmkommentarens vurdering: 5 af 6 penne. Vises i Cinemateket, København under DOCS & TALKS onsdag 22. februar 13:00 med efterfølgende debat. Efter filmen diskuterer DIIS-forskere Signe Marie Cold-Ravnkilde, Peter Albrecht og den militære leder af FN-missionen i Mali, Michael Lollesgaard udfordringerne for FN’s fredsbevarende missioner i Mali og andre lande på det afrikanske kontinent.

SYNOPSIS

”Peacekeeping – but there is no peace to keep.” Oberst Joost de Wolf var fra 2014 til 2015 næstkommanderende for hæren under FN-indsatsen i Mali, men er en overraskende ærlig og kritisk fortæller. Hvad sker der, når kontorvirkeligheden i New York møder virkeligheden ude i marken? ‘The Mission’ diskuterer FN-missionens reelle mandat, grænsen mellem en fredsbevarende mission og terrorbekæmpelse – og skillelinjen mellem politiske og militære løsninger. (Docs & Talks)

https://www.youtube.com/watch?v=lM5yJojPvf0 (trailer)

http://www.robertoey.nl/ (filmens hjemmeside)

www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/ (Cinematekets program og billetbestilling)

Den barske herre hos fotografen hedder Joost de Wolf, han var en periode den militære chef for FN missionen MINUSMA. Han er den suveræne hovedperson i filmen ”The Mission”, et resolut værk, som faktisk er hans 90 minutters kyndige, skarpe, dybt personlige og – og vil publikum erfare – uforglemmelige analyse i en effektiv films form af FN styrkernes organisation, ledelse og indsats i den alvorlige konflikt i Mali.

Programredaktør i Cinemateket i København, Rasmus Brendstrup skriver om det meget omfattende arrangement, DOCS & TALKS, som Joost de Wolf således som den absolutte hovedperson i sin film og på den måde- deltager i som ekspert blandt en række eksperter, nogle i filmene som vises og andre i paneldiskussionerne bagefter. De Wolf deltager fra biograflærredet med sin mere end blot tankevækkende analyse:

”I perioden 21.-26. februar går DOCS & TALKS dybt i kødet på nogle af de centrale emner i verden: Atomvåben og sikkerhed, Afghanistans fremtid, internationale forsoningsprojekter, fattigdom og hjælpearbejde, migration mm. Midlet er en kombination af film og forskning.

”Hver dag fra tirsdag til søndag byder vi på foredrag eller debatter om konflikter eller udviklingstendenser i verden. Forskningen står centralt. Det særlige er, at festivalen i samme åndedrag zoomer ind på mennesker og detaljer – nemlig gennem dokumentarfilm,” siger Sara Thelle, der er en af festivalens programlæggere.

Som arrangører står Cinemateket og Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), der i 2016 blev rangeret som verdens syvendebedste tænketank uden for USA.

DIIS-forskere vil sammen med instruktører og inviterede eksperter – fra migranter til militærfolk – diskutere filmene og deres problemstillinger.

”Målet med Docs & Talks er at sætte forskning ind i en konkret kontekst på en anden måde end i den daglige nyhedsstrøm og dermed formidle viden på en dyb og levende måde til et bredt publikum. Publikum er velkomne – også med de kritiske spørgsmål,” siger Sara Thelle.

KRIGEN SET FRA TERAPIRUMMET

Som eksempel på et spørgsmål, festivalen vil prøve at afdække, nævner hun:

”Hvordan ser fortællingen om en krig ud, når den krænges ud foran en terapeut? Alle kender krigens slagmarker fra film og tv, men den ekstraordinære dokumentarfilm ’Of Men and War’ tillader os at komme med helt ind i det terapirum, hvor amerikanske krigsveteraner fra krigene i Irak og Afghanistan bliver behandlet for posttraumatisk stress syndrom (PTSD).”

Filmen vandt hovedprisen på IDFA, verdens største dokumentarfestival, og får her sin danske biografpremiere. Den viser bl.a., hvordan krig ’smitter’ familierne derhjemme.

Under Docs & Talks danner filmen afsæt for en debat om, hvordan militæret i dag håndterer PTSD og forsøger at modvirke konsekvenserne af krigens traumer. I panelet sidder DIIS-forskerne Robin May Schott og Johannes Lang, der studerer krigens psykologi, militærpsykolog Halfdan Fryd Koot samt en tidligere udsendt soldat.

GRÅZONER FOR FLYGTNINGE TIL DEBAT

Hvor går grænsen mellem flugt og menneskesmugling? På festivalens åbningsdag, tirsdag den 21. februar, sætter en anden danmarkspremiere ansigter på konsekvenserne af europæisk asylpolitik – nemlig den prisbelønnede dokumentar ’The Longest Run’.

”Vi har været så heldige at få instruktøren Marianna Economou til at komme og tale om filmen og de problematikker den tager op. Sammen med Ninna Nyberg Sørensen fra DIIS og psykolog Mohzdeh Ghasemiyani diskuterer hun hvilke gråzoner, der er forbundet med lovgivning om menneskesmugling, og om forholdene for uledsagede mindreårige flygtninge. Det er en vigtig debat,” siger Sara Thelle.

Og sådan fortsætter festivalen ellers at prøve at besvare vigtige, men komplekse spørgsmål:

Hvem er de afghanske soldater, der kæmper mod Taleban i Helmand-provinsen, efter NATO og de danske tropper er taget hjem? Hvilken rolle spiller filmmediet i det krigshærgede Damaskus? Kan internationalt nødhjælpsarbejde gøre folk fattigere? Hvornår er det klogt at sige undskyld for krigsforbrydelser? Hvordan beskriver syrienskrigere selv deres mission?

BÅNDET MELLEM FILM OG FORSKNING TIL DEBAT

Også selve festivalens DNA er genstand for debat: Båndet mellem film og forskning. Som en del af filmfestivalen samles forskere og repræsentanter fra filmbranchen fredag den 24. februar kl. 11-14 til et symposium med temaet: Hvordan bliver forskning til film?

”Stadig flere film er baseret på forskning eller er lavet i samarbejde med forskere – men springet fra tung tidsskriftartikel til forskningsbaseret film kan være svært, og ofte kræver det hjælp fra erfarne filmfolk. Vi vil gerne prøve at hjælpe processen på vej,” siger Mira Bach Hansen, en anden af festivalens programlæggere og kvinden bag symposiet.

Stills fra filmene ‘Dugma: The Button’ om syrienskrigere og ‘Poverty Inc.’ om fattigdomsbekæmpelse

PROGRAM:

Krigens psykologi: ‘Of Men and War’ + debat og efterfølgende reception Tirsdag den 21. februar kl. 12:30 / På flugt: ‘The Longest Run’ + debat og instruktørbesøg Tirsdag den 21. februar kl. 16:45 / FN-indsatsen i Mali: ‘The Mission’ + debat Onsdag den 22. februar kl. 13:00 / ‘Havet brænder’ + debat i Asta Bar Onsdag den 22. februar kl. 16:30 / ‘Dugma: The Button’ + debat Onsdag den 22. februar kl. 19:00 / ‘The Apology’ + debat Torsdag den 23. februar kl. 16:45 / ‘Tell Spring Not to Come This Year’ + debat Lørdag den 25. februar kl. 17:45 (med afghansk reception fra kl. 17.00) / Syrien: Kortfilmsprogram + debat Fredag den 24. februar kl. 16:30 ‘Poverty Inc’. + debat Torsdag den 23. februar kl. 20:30 / Branchesymposium: Hvordan bliver forskning til film? Fredag den 24. februar kl. 11:00 / Atomvåben: ‘Command and Control’ + debat Lørdag den 25. februar kl. 21:00 / Egypten efter foråret: ‘I Am the People’ + debat Søndag den 26. februar kl. 14:00

PRAKTISK INFORMATION Docs & Talks – film- og forskningsdage

Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K Tid: 21. februar 2017 – 26. februar 2017 Billetter (75 kr., dog 50 kr. for Cinematekets medlemmer og forhøjet billetpris ved brancheseminaret): Bestilles på tlf. 33 74 34 12 eller online her: www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program

For yderligere information kontakt:

Kommunikationsmedarbejder i DIIS Troels Jensen: 91 32 55 81 / trje@diis.dk.

Mira Bach, Forum for Film og Formidling, tlf. 3112 1003 / mirabach@gmail.com.

Programredaktør i Cinemateket Rasmus Brendstrup: +45 28 89 57 89 / rasmusb@dfi.dk.”