Her på dette foto står filminstruktøren sammen med sine to medvirkende, det er hendes sønner, Lukas Holm Buvarp, tv og Markus Holm Buvarp, th. De tre står på en central location i filmen, familiens bådehus ved havet på dens sommersted i generationer. Gennem næsten ti år har de tre ind imellem og i perioder med mellemrum været filmholdet, de har desuden hele tiden haft faderen med i en vigtig birolle. Filmen skildrer de to drenges liv gennem årene, med hinanden, i deres familie, på dens plads i moderens slægt af fiskere ved havet. Aslaug Holms film handler nemlig også om hende selv som mor og som reflekterende filmkunstner. Fortællestemmen er hendes pesonlige, ind imellem kommer en af drengene ind. Dialogen er imidlertid filmen igennem drengenes. Fotografiet viser deres kontrakt, mellem en mor og hendes to store drenge, mellem en filminstruktør og hendes to medvirkende.
Filmen begynder i mørke, en drengestemme fortæller at ”der var ingenting i verdensrummet, der var bare én ting som kom, det var Gud. Og så skabte han Jorden. Og så skabte han to mennesker…”, og der klippes til et billede af havet i livlig blæst og en nær kysts pynt foran horisonten. De to drenge har evangelisters navne, og ”i begyndelsen var ordet…” Aslaug Holms og hendes to drenges film begynder med en skabelsesberetning og den fortsætter og udvikler sig lige så storslået som sin egen fortælling om tilblivelse, de to drenges og menneskets.
Billedet af havet er optaget fra bådehuset, det er sommer, en af de mange, vandet er nu roligt og venligt, drengene er yngre, de tager tøjet af, de vil øve sig i hovedspring. Den ældste, Markus, den udadvendte fører an. Lukas er tilbageholdende, tør ikke, Markus presser ham, men Lukas vender om og tager t-shirten på igen. De taler om at være bange og om at være modig og Markus giver Lukas oprejsning: ”Man skal være bange for at være modig.” Hvis man bare kan springe som han, er det ikke mod. Der kommer så filmens musik første gang og de er nu ude i den smukke klassiske klinkbyggede jolle, Markus ror, Lukas sidder i tanker og kigger ned på det strømmende vand omkring sin dyppede hånd. Som han i en scene senere vil vandre i ny sne ad sin skolevej på samme måde i egne tanker og med løs hånd stryge blød sne af gelændere han passerer.
Jeg tror det var hele titelsekvensen og jeg ser, at Aslaug Holm så ordentligt og roligt her har lagt temaerne frem. Det her vil være en film hvor det hele er med: Og det skal være at det at lave film er en fortsættelse, en forlængelse af hendes families tilstedeværelse i livet. ”Hvad er meningen med livet?” spørger hun stille fra bag kameraet. ”Ja, det var jo et godt spørgsmål” svarer Markus. Lidt senere er det ham som spørger: ”Hvor stor er tanken? Er den større end hele verden?”
Både det med båd og hav og det med tænksomhed og filmfotografi hører til i moderens slægt. De var fiskere der på stedet. Men en af fiskerne lavede også film. Der er bevaret en dokumentarisk skildring af en hvalfangst, den klippes ind og fortællestemmen gør sig forsigtige tanker om Moby- Dick, den store fortælling om søfolk og den hvide hval, tanker om myter og eksistens, som ligger indlejret i slægtens liv. Et sted bemærker en af drengene let irriteret til moderen med kameraet: ” Hvorfor skal du hele tiden stille de der eksistentielle spørgsmål?” Hans brug af det ord på det sted er overraskende og bekræftende på én gang, en ægte dokumentarisk iagttagelse. Filmen består af sådanne lysende øjeblikke.
De ror atter i jollen. Og Aslaug Holm fortæller om sin fiskerslægt ved havet, alle mændene dengang var fiskere, alle drengene blev fiskere og igen er der scener fra familiens filmarkiv, men så klipper hun til nye optagelser af familiens skønne bolig fra engang, nu i et mærkeligt forfald, det bliver til sindbillede, og så fortæller en af drengene, jeg tror det er Lukas, om disse forbilledlige mænd, om engang deres trawler sank og de kun netop nåede i bådene alle sammen og billedsiden er den autentiske dokumentariske optagelse af dette forlis, hele det voldsmme forløb skildret af fiskeren som også var filmfotograf. Filmen består af sådanne poetiske fortællegreb.
De er pludselig store, de to drenge, anede voksne med en fremmed kejtethed i sig. Som større mister de vel for en tid det fornuftige barns umiddelbare charme. Den filmende mor erkender, hvad der er ved at ske og under en optagelse i køkkenet, hvor så meget af filmen foregår, protesterer den ældste. Efter næsten ti års arbejde med disse optagelser vil han ikke mere. Nu må de finde en slutning. Og moderen ved, at afslutningen er endnu mere omfattende, snart vil de løs. Flytte hjemmefra.
Og en sidste gang klipper hun optagelserne ude fra bådehuset ved havet, atter ror de jollen, nu som fine og flotte unge mænd, næsten. Og scenen fra begyndelsen fortsættes, der er flere optagelser fra dengang med udspringene, viser det sig og nu føjes den rigtige slutning til, den yngste bror sprang faktisk omsider i vandet den dag, han var modig. Fordi han var bange.
Brødre er et stort projekt der harmonisk som familien der gennemfører det velordnet og klogt hele tiden vender tilbage til de to drenges betingelser, nøje punkt for punkt låner deres omverdensforståelse netop der hvor den er i deres tilblivelser som voksende mennesker. De lærer det på den smukkeste måde, de inddrages i moderens arbejde, i hendes arbejdsverden og dens professionelle filosofiske og poetiske tænkning. Og moderens autorstatus i filmprojektet danner rammen om værket og skriver dets essay om moderrollen (faderens sideløbende arbejde med at fodboldtræne drengene kunne sikkert være en anden mester/lærling opdragelse som ramme, i en anden film ville det være det) her er det altså mere usædvanligt et kunstnerisk projekt, som essayet overvejer og fotografiet af de tre foran bådehuset bekræfter samarbejdet, hvad de har været enige om og deres overenskomst.
Aslaug Holm: Brødre, Norge 2015, 106 min.
SYNOPSIS
Brothers. The documentary answer to ‘Boyhood’. A poetic and worldly-wise film shot over eight years, as the Norwegian director’s two boys grow up.
Markus and Lukas are brothers and the sons of the Norwegian filmmaker Aslaug Holm, who over the course of more than eight years has filmed their childhood and youth from when they were five and eight years old. The result is an unusually poetic and almost epic home movie. And no, you don’t just make your own documentary version of ‘Boyhood’ from one week to the next! Big brother Markus loves soccer and is dreaming of playing at the top level in Liverpool FC, whereas little brother Lukas is less physical and more philosophically inclined. But then again, human nature is more complicated than that, and Aslaug Holm’s great talent comes through in the way she manages to show the tiny details that sometimes make way for big changes in the brother’s relation. And she doesn’t shy away from showing how the presence of her camera itself complicates the rules of the family game. Holm’s beautiful film takes part in the boys’ dreams and expectations with both tenderness and an adult eye, and follows the brothers all the way into the wildness of teenage life. You will recognise much from your own life, and be reminded of even more. (CPH:DOX)
CREDITS
Manus, foto og klip: Aslaug Holm. Medvirkende: Lukas Holm Buvarp, Markus Holm Buvarp. Produktion: Fenris Film.
BIOGRAFI
Aslaug Holm er instruktør, klipper, fotograf og medejer af produktionsselskabet Fenris Film. Som instruktør har hun ca. 20 dokumentarer bag sig, mens hun har filmet omkring 60, heriblandt Heftig og begeistret (2001) og Oljebjerget, som modtog filmkritikerprisen, FRIPRESCI, 2016. I 2015 vandt Aslaug Holm, som den første dokumentarfilminstruktør nogensinde, den norske filmpris Amanda, Bedste Instruktion for BRØDRE.
http://www.nfi.no/english/norwegianfilms/search/film?key=38484 (NFI, english)
NB
DOXBIO PREMIERE onsdag den 3. februar 2016 i hele landet i cirka 50 biografer:
http://www.doxbio.dk/kob-billet/
