Den tredje soldat, som kommer hjem, Michael Ulrich, er den tilsyneladende mest upåvirkede. Han er befalingsmand, og det har han været god til derude. Han er rask, trænet, solbrændt, ser godt ud som han hurtigt skridter gennem ankomsten i lufthavnen og styrer mod sin kæreste, sin hustru, sit kærlighedsliv. “Oppe på slottet i vinduet sad prinsessen”. Og det bliver vist ikke helt så enkelt, som det fremstilles.

Ulrich tager det på sig, for ting kan ordnes, refleksion erstattes af synspunkter, besværlige minder glemmes og afskedsbrevet, der ikke blev brug for, brændes demonstrativt for øjnene af mig. Han kan sagtens ved siden af livet med hende fortsætte som anfører for gruppen, han kommanderede i Afghanistan, forsvare dem på værtshuset, når de kommer i klammeri med politiet. Men han oplever, at hans autoritet her er ingenting. Det er det, han har det svært med. For han har det i det hele taget svært svært ved at komme til bunds i tingene. Empatien er svækket. Og hun tager over, for det er hendes felt. Hendes medvirken er det i dokumentaren, som er gribende. Resten i filmen er oversigtig case- ikke studium, overhovedet ikke studium, nærmest case-demonstration. Postulerende.

“De hjemvendte” 1-3 er et traditionelt tv-program. Indholdet er reportage og metoden interviews i en journalistisk atttude. Det er tre tydelige historier, som bare ikke er researchet i bund, tror jeg, castingen er god for hovedpersonernes vedkommende, men der burde være ryddet op blandt bipersonerne. Manuskriptet er svært at få øje på, set-designet tilfældigt vekslende med noget overarrangeret fyld, kameraarbejdet ubeslutsomt, bortset fra grund-interviewene, som er smukke. Lyd, musik og produktion er jo ok, men, men historiebygningen i klippet er erstattet af debatoplægget. Og det er nok det som er afgørende galt. For der er ikke noget at debattere bagefter. Dokumentaren har uddebatteret sig selv. Den savner tvivlen. 

Helle Lyster: De hjemvendte 3, DR2, onsdag aften. Genudsendes 14. september 19:20.

Der er for meget flødeskum på fødselsdagslagkagen, for meget falsk iscenesættelse af  en jovial vikingehøvding, for mange billedpåstande om at soldaten er glad for børn (mere end andre), for lidt om, hvad han læser (når det nu er næsten det eneste han foretager sig) for lidt af hans tanker om de nuværende krige for eksempel (når han ikke læser, ser han TV2 News). Historien om soldaten i borgerkrigen i Bosnien og Kosovo forsvinder i udvendig iscenesættelse af “dagligdag”, så alt dette truer med at producere den forklaring på traumet, som interviewet ikke formår at afdække. Så det står klart for mig. Jeg sidder med dokumentarens postulat, men er i tvivl. Tror at det der er i vejen med Martin er langt mere kompliceret og måske noget helt andet end diagnosen med det korte, lange navn, som ligger til grund for pensionen.

Det er ikke den medvirkende soldat, Martin Arbons skyld, han kæmper bravt for at fatte det, som er sket med ham. Som jeg opfatter det, slår interviewet ikke til… Det er så tyst, det forfærdelige, som ord ikke kan beskrive. Det kræver plads og tid og pauser. Og nu er der er så meget støj omkring. Bumbummelum som åbningstemaet fortsætter i mit hoved.

Helle Lyster: De hjemvendte, del 2, DR2 i aftes. I aften sendes del 3.

Musikken bygger på visen om de tre små soldater, der vender hjem fra krigen. Det er da smukt og fangende, men dokumentaren taber hurtigt denne stramhed i kompositionen og dynger sine fragmenter af et stof op i en uaflæselig fortælling, som efter del 1’s 35 minutter forlader mig på første niveau i en sentimental stemning. Det sentimentale studeres ikke, bearbejdes ikke, bruges ikke. Er der blot som en forhindring. Dokumentaren har ikke nået visens indsigt. Som ligger i dens stramme form.

Jeg kan rigtig godt lide den medvirkende. Jeg synes hans fortælling om manden ved siden af på patrulje, i kamp, makkeren, han stoler på og omvendt, er en præcis og stor historie. Som jeg ikke mere glemmer. Den fortælling er en enhed af autentisk indhold og folkelig form. Det samme kan ikke siges om dokumentaren som sådan. Dens fortælling vil det, den ikke kan, og svigter sin medvirkende ved at overse, hvad han kan.

Det har med sentimentaliteten at gøre…

Helle Lyster: De hjemvendte, del 1. DR2 i aftes. Genudsendes 31. august 19:25.