Péter Forgács: El perro negro

“… El perro negro telling personal dramas, faults, faiths, illusions and desperation, the unseen side of an insane war. The workers self-government experiments, the multitude sufferings of civilians, the schism of the divided country, the revolutionary illusions, murders and the systematic massacres orgies of Franco’s brutality changed once and for ever the universe of Unamuno, Lorca, Bunuel, Hernandez, Durruti, the royalists, and the Falangists. The rise, and fall of ideas, the final personal losses come near to our eyes. The unseen private films reveal the cruel and beautiful sides of the Spanish times – as a prelude to the World War II.” (fra Péter Forgács’ synopsis)

Det nervøst skæve still fra filmen forbinder sig i en association til Robert Capas fotografi af en faldende soldat på en bjergside, et fotografi, som for mig altid har rummet erindringen om nederlaget, den tabte krig. Scenen i filmen udvider sig på samme måde, jeg ser den uden eksterne realkommentarer, men med Forgács’ lyddesign og med den kontrapunktiske voice over, som fortæller en biografi, en af de private livshistorier, filmede og skrevne, som filmens konstruktion hviler på. Ethvert billede indeholder en biografi, siger Forgács. Hans film er en ubrudt dokumentation af den indsigt. Og ethvert følsomt valgt billede indeholder som bekendt et system af associationer, personlige og fælles kulturelle. Filmens klip opererer tillige i lange sekvenser modigt tavst med denne erfaring.

Jeg så den forunderlige og aldeles oprørende film på DR K i aftes. Vær opmærksom! DR K gentager ofte udsendelse af film, man har indkøbt. Når det sker det, se den! For eksempel blot for at se filmscener sat fri af enhver illustrativ lænke. Hvorefter du er alene med borgerkrigens lovløse regel: brutalitet uden grænse.

Péter Forgács: El perro negro, Ungarn 2005, 84 min. Set på DR K. Genudsendes 31. august 14:55.