Rasmus Dinesen: Verdens bedste kok
Selvfølgelig er det fascinerende, men præcist hvad er det, som er så fascinerende? Filmen går ud fra, at det er en selvfølge, og der tager instruktøren fejl. Og fejltagelsen er fatal for hans film, for han bruger den derfor ikke til at finde ud af det der med fascination. Og derfor er det overhovedet ikke en egentlig fascinerende film, det er nemlig ikke en klog film. Det er en tilsyneladende fascinerende film. Og det bliver den ved at efterligne det, den skildrer, først og fremmest hovedpersonen, kokken Rasmus Kofoeds virtuositet. Helt tydeligt derved at klipperen Per K. Kirkegaard og hans hold i klipperummet ligesom gentager Kofoeds og hans holds suveræne præstation, blot altså i deres fag. Se det er en hyldest. Og det holder filmen igennem. Næsten. Jeg tror ikke den tour de force havde holdt mange sekunder længere end de fem minutter over 40 minutters muren. Det var der slet ikke stof til. Men flot, flot klippet.
Ikke stof nok? Ja, filmens kerne er jo selve fascinationen. Fascinationen af træningen, logistikken, roen, overblikket, kraftudfoldelsen på de rigtige tidspunkter. Men der er ikke mere, ikke flere lag, og efter variationerne over fascinationens rent ydre fremtrædelsesform ligesom er udtømt, er der for mig at se ikke mere tilbage i filmen.
Ikke i interviewuddragene hvor sympatisk end Rasmus Kofoed er, ikke i den speak, som med foragt næsten (gætter jeg på) er udeladt, ikke i scenerne fra sportslivet uden for køkkenet.. Ingen eftertanke, slet ikke nogen tvivl, disse elementer, som ellers kan give bastonen. Filmen er glad, begejstret og fascineret for og af sig selv. Lukker sig om fascinationen, kan, hvad den har villet. For så vidt og ikke længere. Den når sit publikum, vil jeg tro, skuffer det ikke, anfægter det heller ikke.
Rasmus Dinesen: Verdens bedste kok (The World’s Finest Chef), Danmark 2011, 45 min. Fotografi: Aske Foss, Niels Thastum, Rune Backs og Rasmus Dinesen, klip: Per K. Kirkegaard, Frederik Strunk Hjorth Nielsen og Klaus Heinecke, lyddesign: Bobby Hess, musik: Rune Funch og Jakob Dinesen, producer: Monica Hellström, produktion: Final Cut for Real Sendt på DR2 Dokumania i aftes. Genudsendes 19. november. Rasmus Dinesen filmografi: United Colours of Football (1998), The Forbidden Team (2003), Diplomacy (2008)
