Roja Pakari: Zayesh
Jeg kan slet ikke komme i kontakt med den film. Jo, jeg forstår da nok at tegneren stiller sin krop til rådighed for et barn og at der kan siges at være både en lighed og en modsætning med det at bruge sig selv og sin koncentration i frembringelsen af en tegning, mens den ikke gravide danser med den meget lettere krop nok kan udføre sin dans i en frihed, mens en graviditets tyngde ville reducere eller umuliggøre hendes kunstneriske skaben. Nu skildrer de tilsammen med kombineret kropslig tyngde og lethed én fortællende kvinde og kunstner. Der kan sikkert tænkes langt dybere i titlens betydninger, men jeg savner aldeles forudsætninger for at forstå tegningens kvalitet (international popkunst) og forudsætninger for at opleve dansens kvalitet (international street dance) begge dele vist af høj kvalitet. Og det er nok også flerkameraproduktionens mål at præsentere disse to medvirkendes arbejde i en tv-produktion, nok for et kræsent publikum af kendere.
Der er især gjort meget ud af scenografi og belysning. Jeg oplever imidlertid anstrengelserne med lyssætningen af dansescenen og med kameravinklen på malerens pensel gennem en glasplade der males på som en æsteticering der ikke udvider undersøgelsen af den kvindelige eksistentielle overvejelse, ikke tilfører skildingen af to berømte kunstneres værk væsentligt. Jeg ser det netop som æsteticering som noget der er tilført filmen udefra, ikke vokset frem indefra, fra Roja Pakaris møde med sine medvirkende i studiet. Der sniger sig en fornemmelse af arrangement, omklamring og usandhed ind på mig.
Alene malerens koncentration og bevægelser hen foran lærredet virker derimod umiddelbar. Autentisk og oprigtig og smuk faktisk. Altså sand. Og så er jeg fascineret af skålen tegneren har sin farve i, dypper sin pensel i. Det er en smuk skål og så er den sand. Der ville ikke kunne males med farve fra en hvikensomhelst skål, næppe fra nogen anden. Den betyder, at jeg ser tegnearbejdet, maleriet som et ritual. Jeg er bragt tilbage til hulen.
Danmark 2015, 55 min.
SYNOPSIS
Som kunstner og kvinde fortæller Hamraz Bayan om det at blive mor for første gang. Zayesh betyder skabelse og udspringer af ordet zayman, som betyder at føde på farsi. Denne film handler om skabelse på flere niveauer. (Filmskolens hjemmeside)
CREDITS
Instruktør af flerkameraproduktion: Roja Pakari, medvirkende: Hamraz Bayan (tegneren / maleren) og Stephanie Nguyen (danseren), fotograf: Nicolai Lok Hansen, klipper: Mik Stampe, tonemester og komponist: Mathias Dehn Middelhart, produktion og distribution: Den danske Filmskole:
http://www.filmskolen.dk/presse/afgangsfilm/dokumentar/2015/
