Roos Award to Armadillo Cinematographer Lars Skree
In 1995 a special Danish documentary award in the name of documentary pioneer Jørgen Roos was initiated. For 2010 the award (as of tonite) was given to the cameraman Lars Skree, who together with director Janus Metz created the mega-success Armadillo (see photo). The Danish language (edited) motivation runs like this:
Det Danske Filminstituts dokumentarpris på 25.000 kr. blev lørdag den 28. august tildelt filmfotograf Lars Skree, der satte livet på spil under optagelserne til krigsdramaet “Armadillo”. Prisoverrækkelsen foregik på Filmhøjskolen i Ebeltoft under det årlige branchetræf for dokumentarfilmfolk. Kollegerne i filmbranchen beskriver Lars Skree som en sammensat person med et enormt kunstnerisk overblik. Prisudvalget begrunder tildelingen med hans enorme dygtighed, venlighed og mod: Lars Skree har en enestående evne til at være 100 % til stede i nuet – som intens lytter og seer. Det ene øje er indstillet på nær – det, der sker i billedet – og det andet på det store perspektiv, det uden for billedet. Han har en 7. sans for at fornemme det, der kommer til at ske lige om lidt… og for at huske at tænde for kameraet. Lars Skree har et skarpt æstetisk blik og en vidtfavnende faglig dygtighed. Han behersker ubesværet det iscenesatte og det dokumentariske, den poetiske refleksion og det rå drama. Han er villig til at gå meget langt for at få sine billeder med hjem; han engagerer sig med livet som indsats. Lars Skree er en generøs og kreativ samarbejdspartner. Han har forståelse for filmens behov og instruktørens vision; en begavet medspiller – og modspiller. Selvom det måske ikke huer instruktøren i den konkrete situation, er der kommet bedre film ud af den insisteren. Lars Skree har en høj moral og en stor medmenneskelighed. Han får folk omkring sig til at føle sig godt tilpas og er altid kritisk bevidst om, hvad han filmer og ikke mindst hvorfor. Lars Skree er som yin og yang; hård hund og poet, kampsoldat og graciøs linjedanser.
ww.dfi.dk