Sissel Morell Dargis: Balomania
Fra pressemeddelelsen om “Balomania” som jeg gætter vil blive en af de mest populære film på CPH:DOX. Premiere – og anmeldelse – om et par dage. Instruktøren skriver følgende som en optakt, og billedet er af den flyvende instruktør…
”Da jeg som 19-årige trådte ind i ballonmiljøet var det som de anekdoter, man hører om folk, der ender i sekter eller mærkelige kulter. Jeg havde været del af et andet miljø, graffiti-scenen i Sao Paulo, som på daværende tidspunkt var i eksplosiv vækst. Jeg malede først under et andet alias, indtil folk begyndte at kalde mig Simba. For dem var det en flinkere måde at sige: ‘du er sådan lidt gullig, og du er oss’ noget af en kæmpebaby, der prøver at løbe med os løver… Hvis du vil overleve må du lære at løbe hurtigt nok.’… Jeg kunne aldrig helt løbe hurtig nok, og det endte med, at jeg var ulovligt i Brasilien, uden penge, og godt hustlet af nogle typer, der ‘kunne hjælpe’ med papirer til at arbejde og ændre min legale status. Og så pludselig den dag jeg følte mig mest på røven, kom en ven og fortalte mig, at det var på tide jeg lærte ballonverdenen at kende”.