Statens Kunstfonds præmierede film 2019
Statens Kunstfond har udpeget og belønnet syv film fra i år som fondet anser har betydet noget særligt for dansk film. Det drejer sig om disse værker:
Jørgen Leth: Jeg går
Eva Mulvad: En familie på flugt
May el-Toukhy, Maren Louise Käehne og Jasper Spanning: Dronningen
Sun Hee Engelstoft: Forglem mig ej
Anna Eborn: Transnistra
Anders Matthesen og Thorbjørn Christoffersen: Ternet Ninja
Frelle Petersen: Onkel
Fire af filmene har vi på FILMKOMMENTAREN anmeldt og givet topkarakter:
JEG GÅR af Jørgen Leth
… Nej, Jørgen. Du har ret, det bliver ikke væk, for det ligger længere fremme og venter. Din digterkollega Lea Marie Løppenthin kommer dig nemlig til undsætning: “Det var først for nylig, at jeg undersøgte etymologien for det korte, skrappe ord ”væk”: Fra middelaldertysk wech, afledt af weg ’vej’, jævnfør norrønt á veg ’på vej, bort, væk’ beslægtet med vej.
Det lykkelige ved opdagelsen sidder stadig i mig – / Det der er væk, er altså bare nede ad vejen. / Det, der er væk, er bare et andet sted end her.”
Løft højre fod og tag med din vilje et skridt frem og løft venstre fod og tag med vilje et skridt frem. Du Går… Læs mere:
http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/4667/
EN FAMILIE PÅ FLUGT af Eva Mulvad
… Eva Mulvads Love Child / En familie på flugt kan ses som et studium af det politiske systems produktion af ventetid ind i den enkelte families virkelighed, ind i det enkelte menneskes liv. Her har vi et barn, en mor og en far på flugt og landet i Istanbul og vi har tiden som går. Først mærker jeg det blot ved årstallene som skrives ind i billedet, i eftertanken tvinges jeg til at prøve at huske hvad jeg har set, for jeg må da have set efter, detaljerne, forskydningerne, dramaets tydeligheder… Læs mere:
http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/4669/
TRANSNISTRA af Anna Eborn
… Yes. Documentary is Cinema. Where the best directors know what they are doing. Have chosen a form for what they want to tell. Before shooting. This is what Swedish Anna Eborn has done with this gem of a documentary film. She is working with video and with 16mm film, she has created a superb sound design and used music so it matches the sequences. The critic has no objections! … Read more:
http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/4475/
ONKEL af Frelle Petersen
… Med ét i filmens lange dybt tilfredsstillende forløb af forunderlige scener, diskrete flytninger og tankesamlende vignetter står der uventet Onkel på lærredet! Og så kommer slutteksterne, de vigtigste først i skilte og derefter alle de andre rullende. Jeg bliver siddende i stolen. Forbløffet. Er det allerede forbi? Er hun gået? Denne dejlige kvinde. Er den slut? Denne vidunderlige fortælling… Læs mere:
http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/4655/
LEGATUDVALGET
Med hver af de syv præmieringer følger 100.000 kr. og valget af de syv filmværker er sket efter forslag fra legatudvalget for film, som består af filminstruktøren Michael Madsen som er formand, manuskriptforfatteren Dunja Gry Jensen og filminstruktøren Aage Rais. Legatudvalgets motiveringer kan ses her:
https://www.kunst.dk/aarets-bedste-film-ifoelge-statens-kunstfond/aarets-praemierede-film-2019