Mads Brügger: Cold Case Hammerskjöld
Fy for pokker… nu ved jeg at der er en organisation i Sydafrika der hedder SAIMR, South African Institute for Medical Research. En hemmelig loge, som var indblandet i mordet på den svenske FN generalsekretær Dag Hammerskjöld i 1961, hvor hans fly på vej til Congo faldt ned under mystiske omstændigheder. Hvordan og hvorfor døde svenskeren, som ville kolonialismen til livs og mødte stor modstand fra hvide i det sydlige Afrika.
Om dette har Mads Brügger lavet en film sammen med Göran Björkdahl, som har undersøgt Hammerskjöld-sagen det meste af sit voksne liv. Det er nærmest blevet en besættelse for ham. Brügger har arbejdet med Björkdahl i seks år på bedste journalistiske vis OG i bedste Mads Brügger film-stil, hvor han er i billedet, spiller den hvide mand med tropehatten, som vil grave resterne af flyvemaskinen op, men får ikke lov, tænder hænder-rystende en cigar, bliver spurgt af Björkdahl hvorfor han ryster på hænderne, ”du plejer jo at være en cool fyr”, og deri har svenskeren ret, når Brügger selviscenesættende klædt i hvidt som medlemmerne af SAIMR – får vi at vide – dikterer filmens manuskript til først den ene så den anden sorte sekretær, som ikke blot skriver ned, men også reagerer på oplysningerne om at sorte får indsprøjtninger med aids.”Gruesome” siger den ene sekretær og hun har ret og det er imponerende og rystende, hvad de to graver op af informationer og vidnesbyrd fra mennesker, som tør stå frem.
I forbindelse med filmen er der skrevet lange artikler i Observer og andre steder, hvor undersøgelserne og hovedpersonerne præsenteres. Som en anmeldelse har fremhævet er filmens indhold en sensation – afdøde Maxwells dagbog som afslører meget, Geoffrey Jones som ifølge slutteksterne nu lever i skjul somewhere pga. hvad han siger; han går så langt at han siger CIA, da han bliver spurgt, hvem der kunne have stået bag flystyrtet og mordet på den pæne, ordentlige Hammerskjöld, som har lagt navn til en fin allé i København, der huser den amerikanske ambassade!
Som film leverer Brügger her sit bedste; han blander iscenesættelsen med en ærlig tvivl da han opdager, at han er på vej til at grave noget stort ud af historiens glemsel. Han glider fra at være hovedperson i nok en absurd historie til hen i filmen at lade tropehatten ligge og give publikum en vejdrejet spændingsfilm, der har mange humoristiske elementer, men endnu flere, hvor hovedet rystes over kolonialismens hæslige hvide ansigt. Fy for pokker!
Danmark, Sverige, 2019, 128 mins.
