Theodor
Below a Danish text about the man, who is considered to be the father of Danish documentary, Theodor Cristensen (1914-1967) This coming sunday his film ”Ella” will be shown at Cinemateket in Copenhagen introduced by his son and people, who like Theodor loves Cuba and documentary films.
Theodor. Han blev aldrig kaldt andet, manden der optræder i enhver dansk filmhistorisk fremstilling som den danske filmiske dokumentarismes store teoretiker og som manden bag besættelsestidens mesterlige modstandsfilm ”Det gælder din frihed”. Men det var måske Cuba, der kom til at fylde mest i hans liv. Det var her han underviste, det er her han stadig omtales med stor respekt af ældre cubanske filmfolk, og det var Cuba, som blev ”hans kunstneriske og menneskelige redning”. Det er udgangspunktet for en to timer lang forestilling i Cinemateket på søndag den 18. Klokken 16.30, hvor Theodors søn fortæller om sin far, hvor filmforskeren Palle Bøgelund Petersen fortæller ”om de mindre kendte sider af Theodors liv og virke”, og hvor instruktør og fotograf Steen Dalin kommer ind på Theodors betydning for cubansk film med klip fra optagelser, som Dalin har foretaget i landet. Efterfulgt af filmen om cubanske kvinder, ”Ella”, fra 1964.
Hvis nye læsere vil vide mere om Theodor, så lån John Ernst: Theodor Christensen – om en handling i billeder, en herlig bog fra 1974, som sikkert også kan anskaffes antikvarisk.
I øvrigt forlyder det at Ole Roos arbejder på en stor film om Theodor Christensen, hvis kompagnon i de tidlige år var Ole’s far Karl, hvis lillebror var Jørgen Roos, dansk dokumentarfilms vigtigste instruktør, som filmede Karl og Theodor på Københavns Hovedbanegård da de tog til England for at vise John Grierson et co. “Her er banerne” (1948). Men det er en helt anden historie fra den herlige danske dokumentarfilmiske barndom.
(Og er det en dansk eller en cubansk cigar, Theodor holder på billedet, forhåbentlig det sidste, måske en Montecristo eller en Partagas?)