Sami Saif: Tommy
Tommy Seebach, popstjerne, vinder af det danske melodi grand prix adskillige gange, blev 53 år gammel. Han var, som det vist hedder, hård ved sig selv, knoklede for at få anerkendelse for sit talent, nåede toppen, faldt dybt, druknede sig i alkohol, holdt op igen, men var slidt ned og døde pludselig af et hjertestop.
En klassisk historie, et motiv fra showbizz-verdenen gennemspillet igen og igen i fiktionens ramme, og i utallige dokumentarer. Og i sidstnævnte ramme som regel på akkurat den tv-dokumentar-måde, som Sami Saif anvender sig af: arkiv med hovedpersonen, interviews med famile og arbejdskammerater, og masser af klip og materiale fra familiens privatarkiv. Når så Sami Saifs dokumentar er så meget bedre end gennemsnittet, er det fordi han har Tommy Seebachs enke og tre børn som hovedfortællere OG det helt unikke hjemmevideostof at trække på. Familien er totalt åbne i deres udsagn om den stadig mere alkoholiserede far og mand, der sprængte familien. Enhver der har haft alkohol i familien som barn ved hvad det betyder. Men de taler også smukt om en mand, som så gerne ville være med dem hele tiden, men ikke kunne.
Det kræver sin instruktør at kunne komme så tæt på, men Saif har opnået den tillid, som er forudsætningen for at han kan fortælle sin historie i et flot komponeret flow, i en undertiden virtuos montage der udelukker brugen af en kommentar. Det er simpelthen godt håndværk.
Tommy blev udsendt af DR1 i prime time på en lørdag aften. Jeg ved godt, at det var lige før Melodi Grand Prix finalen, så der var en tematisk sammenhæng – men tør man håbe at DR med sit aktuelt offentliggjorte fokus på ”tilbage til klassisk public service”, OGSÅ generelt genetablerer noget af den kvalitet, som den nedlagte dokumentargruppe besad? Det er helt vanvittigt, at Det Danske Filminstituts midler til kunstneriske dokumentarer skal bruges til en tv-dokumentar som denne, hvor god den så end er.
2010, 80 mins./55 mins. (jeg så den sidstnævnte), producent Peter Bech