Alain Resnais: I fjor i Marienbad
Mirakler sker. Noget så usandsynligt som netop denne film på en dansk tv-kanal i en overdådig smuk udgave. Det skete i aftes på DR K. Og underet gentages 13. december 21:00. Se den film igen efter et halvt århundrede. Og oplev, at meget af det nye begyndte her. Hvis det ikke er alt det nye, sådan fornemmes det i hvert fald.
Her er ingen henvisning til en såkaldt virkelighed mere virkelig end filmen. “Filmen skaber en lukket cirkel, en lukket oplevelse – I fjor i Marienbad eller ‘Persuation’, som Resnais har kaldt den.Hvad laver personerne, når de ikke er på det fantastiske hotel? Ingenting, svarer Robbe-Grillet (manuskriptforfatteren), de har ingen anden eksistens end den, vi har givet dem…” (Penelope Houston) Det var en åbenbaring for mig dengang i 1961. Filmen er i sin nye restaurerede version så dejligt provokerende i sin oprindelige skønhed som dengang.
Og så ser jeg, at 16:9 forlængst har gjort opmærksom på den restaurerede version, som er kommet på dvd. Her er Juliane Kvitsau Mølgaards omhyggelige akademiske præsentation af film og relancering: