Andy Warhol -og Jørgen Leth
Så mødte jeg ham igen, Andy Warhol (1928-1987). I Edinburgh, i forbindelse med den skotske hovedstads kæmpemæssige Festival for bøger, musik, gadeoptræden, kunst og film. Der var han, det var tydeligt at se på Princes Street, hvor National Gallerys søjler var blevet til Campbell’s suppedåser i overstørrelse. Indenfor hang alle hans ikonmalerier og to, tre rum, der fik mig til at tænke på vor egen mester udi pop art, Jørgen Leth. I et rum svævede Warhols “Glatte Hårdtpumpede Puder”, som er titlen på Leths digtsamling fra 1969, og i to andre rum viste skærme Warhols “Screen Tests”, som er uklippede filmiske indstillinger på ansigter, som i følge vægsteksten er “slowed down by a third” så enhver bevægelse, ethvert blink med et øje, ethvert træk om munden kan registreres. Se, her er “Det perfekte menneske”, lød det i mit hovede ved synet af disse ansigter, som Warhol rettede kameraet imod omkring 1964 . 3 år senere lavede Jørgen Leth sit mesterstykke med Claus Nissen, og mere end 40 år senere beder Lars von Trier Leth om at genskabe det perfekte menneske i “De fem benspænd”. Det må have været et stort øjeblik for Leth, da han sammen med Ole John og fotografen Dan Holmberg i 1981 fik Andy Warhol med i deres “66 Scener fra Amerika”, hvor (stakkels) Warhol spiser en burger uden at ytre et ord før til sidst: My Name is Andy Warhol, I just finished eating a burger.
De fleste af Jørgen Leths film er tilgængelige via Det Danske Filminstitut, som også lige har udgivet en box med en samling af instruktørens film.
