Bibliotekets filmsamling/2
Lige nedenfor skriver Tue Steen Müller – og det er vigtigt – at på søndag kan vi se PeÅ Holmquists nye film Mitt Gaza, på svensk tv. Jeg vil i den forbindelse lige nævne, at Holmquists Unge Freud i Gaza fra 2008, som Müller skrev om efter premieren, nu er på Filmstriben.dk, hvor den kan ses efter blot tre-fire klik. Mit biblioteks langsomt (men forhåbentligt sikkert) voksende filmsamling altså direkte ind på mit skrivebord, så jeg lige kan forberede mig.
Nyt er også, at Katrin Ottarsdóttir kunst-trilogi, som vi for ikke så længe siden har anmeldt her på bloggen, er på Filmstriben.dk: Sporene gror ud af ord, 2009 med digteren Jóanes Nielsen, Ingen kan lave det perfekte, 2008, med billedhuggeren Hans Pauli Olsen, 2008 og En linje om dagen er nok! 2008, med maleren, digteren og musikeren Tóroddur Poulsen.
Endelig vil jeg som endnu en vigtig nyhed på Filmstriben.dk pege på Freddy Tornbergs Bifrost, 2010, om en usædvanlig kunstskoles principper og daglige arbejde, som vi også anmeldte kort efter premieren.