Ada Bligaard Søby: Meet Me in Berlin
Selvfølgelig er Ada Bligaard Søby en ny instruktør, man skal mærke sig. Hendes lange dokumentarfilm “American Losers” fra forrige år er en bedrift af indlevelse, myndighed, billedmæssig opfindsomhed og fortællemæssig balancekunst. Så jeg var, da jeg så hendes midtvejsfilm fra Super 16, den lille kortfilm om at mødes i Berlin, ekstra på mærkerne. Og det samme nu igen, da den deltager i Odense festivalen. Og det er altså sådan… Jeg bliver sært grebet og konstant optaget og sidder og nikker og mumler: ja, ja… Og det er ikke kun fordi, jeg kender instruktøren, nej, det er den offentlige film, som i den grad optager mig på meget private områder.
Det lader vi ligge. Tilbage til det med balancen. Igen afvejer instruktøren ham og hende på milligram, smukt. Og denne gang skulle de så mødes, lover titlen næsten, vildt. Og jeg røber det: ja, de mødes. Deres samvær er en række telefonsamtaler af et indhold, som jeg ikke finder spor af det hedder vel “litterær” dybde i (det bliver mit studium ved næste gang jeg ser filmen at udrede det..), men en dialog, som i stedet udvides smerteligt i personernes umærkelige træk i kroppen, minimale bevægelser i ansigtet. Lars Reinholdts kameraarbejde fastholder det i én lang frydefuld række.
Ja, Ada Bligaard kan altså også instruere sådan fint kammerspil. Og mest af alt ønskede jeg, da jeg genså filmen i aftes, at kortfilmens 17 minutter var begyndelsen blot. Til en rigtig spillefilm i fuld længde. Jeg måtte da følge de to i deres snublende, uheldsvangre kurs mod hinanden i et foretagende, som da ikke kan afbrydes.
Ada Bligaard Søby: Meet Me in Berlin, 2007. Odense Film Festival, katalog s. 37:
