CAFx 2017 /Filmliste
COPENHAGEN ARCHITECTURE FESTIVAL
Broen i Mostar, som jeg aldrig så i virkeligheden, er i mit sind billedet på, at krigen ødelægger alt, og næsten tydeligst – for de lemlæstede døde sænker jeg blikket ved – er den bevidste og planlagte destruktion af hele byer og enkelte bygningsværker. Den film i rækken af af filmvisninger, jeg først vælger at sætte mig lidt ind og forstå, som jeg vi gå i biografen og se, var det muligt, er Tim Slades Destruction of Memory fra 2016. Det er fra den film det her still stammer. Jeg ser, det handler om arkitektur som identitet. Filmen findes på den liste over festivalfilm, som jeg her bringer i uddrag på grundlag af arkitekturfestivalens meget store og omhyggelige pressemateriale:
BIG TIME
En film om arkitekten Bjarke Ingels, som blev kendt af mange med sine byggerier i Ørestad, og nu er kaldes han af The Wall Street Journal “en af arkitekturens største stjerner.” BIG TIME følger den unge arkitekt over fem år, mens han arbejder med at fuldføre sit største projekt til dato, boligbyggeriet W57 på Manhattan. Bjarke Ingels Group (BIG) får samtidig til opgave at bygge World Trade Center 2, en af de skyskrabere, der skal erstatte tvillingetårnene. Mens han er i gang med således at ændre New Yorks skyline, er det pludselig noget så jordnært som helbredet, der volder problemer. Filmen efterfølges af Q&A med Bjarke Ingels og instruktør Kaspar Astrup Schröder.
KASPAR ASTRUP SCHRÖDER | 2017 | 93 min. / DANISH AND ENGLISH W/ENGLISH SUBTITLES / CINEMATEKET | Lørdag 29/4 kl. 14.30 Billetter via cinemateket.dk / ØST FOR PARADIS | Onsdag 3/5 kl. 19.00 Billetter via paradisbio.dk / BIFFEN NORDKRAFT | Onsdag 3/5 kl. 19.90 Billetter via biffen.eu
DREAM EMPIRE
24-årige Yana er flyttet til byen Chongqing i Kina for at forfølge sit livs drøm. Den kinesiske boligboble lokker med let tjente penge, og Yana starter et agentur for udlændinge, som skal hjælpe lokale bygherrer med at markedsføre deres nye byggeprojekter. Men projektet tager en tvivlsom drejning, da hendes kunder bliver brugt i et forsøg på at fremstille provinsens spøgelsesbyer som ’globaliserede byer i rivende udvikling’ – belejligt nok hver gang investorer og politiske ledere kommer på besøg. Da boligboblen brister, er Yana tvunget til at sælge sin virksomhed og hun må afvise alt det, hun hidtil har troet på. Filmen efterfølges af en samtale mellem instruktøren David Borenstein og Kristian Skovbakke Villadsen, partner og direktør i Gehl Architects.
DAVID BORENSTEIN | 2016 | 73 min. / CHINESE AND ENGLISH W/ ENGLISH SUBTITLES / LOUISIANA MUSEUM OF MODERN ART | Søndag 30/4 kl. 12.30 / Filmvisningerne er gratis, når entré til museet er betalt. Sikr dig billet på louisiana.dk / Debate in English
DANMARK VED GANGES
En af Danmarks største byer lå engang i Indien. Danmark ved ganges er en nysgerrig og poetisk dokumentar om kolonihistoriens betydning i dag. Da Serampore ved Gangesfloden var en dansk koloni, blev den kaldt Indiens smukkeste by. I dag arbejder danskere og indere i fællesskab med at redde områdets sidste bygninger fra kolonitiden. Bygningerne er fortidsminder, men hvis minder? Hvad minder de egentlig om i dag? Filmen undersøger, hvordan arkitektur bygger bro til fortiden, om kolonihistorien kan skrives på en ny måde, og om der er plads til nostalgi i en nøgtern postkolonial tid.
NICOLÁS NØRGAARD STAFFOLANI | 2017 | 40 min. / ENGLISH, DANISH, AND BENGALI W/ ENGLISH SUBTITLES
BLOK P
Filmen skildrer nedrivningen af den berygtede bygning i Nuuk og vil med det diskutere modernisering og kolonihistorie: hvad er grønlandsk identitet og hvad er dansk velfærd i den udfordring.
RIKKE DIEMER OG PETER JENSEN, 2013, 35 min. / GREENLANDIC AND DANISH W/ ENGLISH SUBTITLES
NATIONALMUSEET | Tirsdag 3/5 kl. 17.00 / Billetter via billetto.dk / 17.00: Filmvisning, Danmark ved Ganges / 18.00: filmvisning, Blok P / 18.35: Oplæg og paneldebat.
CITIZEN JANE: THE BATTLE FOR THE CITY
Kampen om New York stod i 1950’erne mellem den magtfulde byplanlægger og den idealistiske bydelsaktivist. I 1950’erne stod en enkelt mand for New Yorks byudvikling. Den kontroversielle byplanlægger Robert Moses bulldozede, asfalterede og byggede med beton overalt i de fem burroughs, indtil en enkelt kvinde stillede sig i vejen og sagde stop. Hun hed Jane Jacobs, var antropologisk interesseret bydels-aktivist og forsvarede de enkelte kvarterers særpræg mod den ensformige planlægning, som var tidens modernistiske mantra. Hendes kamp mod mesterbyggeren Moses, såvel som hendes bog The Death and Life of American Cities, fik siden indflydelse overalt i verden. Filmen introduceres af Aarhus’ stadsarkitekt Stephen Willacy, der fortæller om Jane Jacobs’ betydning for dagens byplanlægning og for sin dagligdag som stadsarkitekt.
MATT TYRNAUER | 2016 | 92 min. / ENGLISH W/ ENGLISH SUBTITLES / BIFFEN NORDKRAFT | Søndag 30/4 kl. 16.30 / Billetter via biffen.eu / ØST FOR PARADIS | Torsdag 4/5 kl. 17.00 / Billetter via paradisbio.dk
DESTRUCTION OF MEMORY
Alt for aktuel film om kulturel udrensning. Syrien, Bosnien og Afghanistan. Moderne krigsførsel har indoptaget et nyt fænomen: bevidste angreb på biblioteker, broer eller skulpturer, som udgør et områdes kulturelle identitet. ‘Cultural genocide’, kaldes det – et begreb, som har en lang historie og som skal understrege de alvorlige konsekvenser, når kulturarv ødelægges. The Destruction of Memory skildrer kampen for at få anerkendt kulturel udrensning som en krigsforbrydelse, en kamp der kan spores over hundrede år tilbage i tiden. Filmen introduceres af Frederik Rosén, seniorforsker i international sikkerhed ved DIIS.
TIM SLADE | 2016 | 125 min. / ENGLISH W/ ENGLISH SUBTITLES / GRAND TEATRET | Lørdag 6/5 kl. 9.30 / Billetter via grandteatret.dk /
Hele filmprogrammet 27. april – 7. maj 2017 findes i Copenhagen Architure Festivals samlede program: