Christoffer Guldbrandsen: Præsidenten
Det er så ikke, som man ellers efter pressebilledet kunne tro, Romano Prodi, der fortæller historien. Det er Guldbrandsen selv, som er fortælleren, i hvert fald af den journalistiske, handlingsbaserede historie, som er bundet i hans speak. Det er nok de fire klippere, som står for musikken, for rytmen og selve spændingen. Og spændende er det, det er bestemt en god film, en flot film, en underholdende film. Men jeg er ikke sikker på, det er en klog film. Jeg er ikke overbevist om, at Guldbrandsens historiefortælling når dybere end skolebogens oversigt, teksten har ligesom ikke litterær værkhøjde, og kun enkelte steder får klippet lov at fortælle selv, så filmisk når den heller ikke vingefang. Og så savnede jeg sådan tid til Prodis analyse, til Fischers. Nok deres især. Men, hvor er det dog netop spændende og flot med alle disse super-egoer i præcise klip fra alle de mange kampe. Imidlertid, den store film med den samlende skildring af hele kampen og selve kampen om det politiske projekt, Europas forfatning og Europas præsident, er det ikke.
Christoffer Guldbrandsen: Præsidenten, Danmark 2011, 52 min. DR2 Dokumania 12. april 21:00. Guldbrandsens filmografi: Fogh bag facaden (2003), Rødvinsgenerationen (2004), Lykketoft finale (2005), Den hemmelige krig (2006), Dagbog fra midten (2009).
