Cinéma du Réel 2

Den næste film i programmet, Nathalie Loubeyres “No Comment” fortsætter uden at vide det, hvor “Mirages” slipper. (Programlæggeren ved det, havde set det..). De overlevende rejsende er kommet til en by uden navn, markeret ved et markant tårn. En havneby, jeg ser færgerne til England. Jeg ser det atter og atter. De ser det oftere end jeg. Ser det nok ikke mere. De har været der længe, sidder fast i den by. Og jeg lærer, hvordan det må være. Sådan føles det, mens jeg ser filmen, men jeg lærer det selvfølgelig ikke. Jeg lærer ikke at være rejsende på den måde, de er det. Uden andet håb end 4-5 procent chance for at få asyl i England. En kvinde dukker op i en lille bil. På eget initiativ, ser det ud til. Deler mad ud til de nærmeste. Hun er en engel i alt dette.  Det kunne jeg lære af. Folk omkring dem ignorerer dem i det store hele.

Filmen består af en række afsluttede scener med overskrifter, men ingen kommentarer jo. Heller ikke fra de medvirkende. Scener tavse i deres fotografiske skrift. Snapshots. Det er ligetil at forstå. Og ufatteligt. Som katalogredaktøren, Yann Lardeau skriver, er billederne og lyden af hændelserne alene om at røbe noget virkeligt, som ord undertrykker, nemlig at der er præcis information i materialets formløshed, og at filmen opererer i denne ånd. Jeg må sige, den lykkes med det. Stilfærdigt og indtrængende.

Nathalie Loubeyre har lavet film siden 1992, har især for canadiske produktioner skrevet manuskripter til film. 2003 modtog hun Jean Vigo prisen for sin “La Coupure”.

Frankrig, 2008, 52 min. Froggie Production prod@froggie-production.com      

Share your love
Allan Berg Nielsen
Allan Berg Nielsen

Allan Berg Nielsen started the first documentary cinema in Randers, Denmark way back in the 1970’es. He did so at the museum, where he was employed. He got the (16mm) films from the collection of the National Film Board of Denmark (Statens Filmcentral). He organised a film festival in his home city, became a member of the Board of Directors of the Film Board, started to write about films in diverse magazines, were a juror at several festivals and wrote television critiques in the local newspaper. From 1998-2003 Allan Berg was documentary film consultant (commissioning editor) at The Danish Film Institute, a continuation of the Film Board. Since then free lance consultant in documentary matters.

abn@filmkommentaren.dk

Articles: 821