CPH:DOX 09/2
Tre års tornerosesøvn er forbi, uhyret jaget på flugt, støjen ophørt. Posthus Teatret åbnede igen i forgårs for at deltage i CPH:DOX visningerne. Københavns mærkværdigste og mest stædige biograf viser igen film, som biografdirektørerne kan lide og som de holder på plakaten lige så længe, som de kan og som de synes. De kan fortsætte deres kavalkade, genoptage deres import. Mon ikke? Vi glæder os til at have god tid til de store film i den kræsne kunstbiograf.