CPH:DOX 2014 /John Skoog
RÉDUIT af John Skoog
En eneste lang kamerabevægelse afsøger en bygning, langsomt. Ustandselig, men langsom. Jeg får tid til at tænke, det er det værste. Bygningen er brutalt og primitivt og massivt opført og nok aldrig blevet færdig og har længe været i forfald. Jeg har forstået, at den er det menige forsvar mod det generalstabsudformede angreb, men ser og tænker så, at den er i mærkelig slægt med det generalstabsudformede forsvar, som på andre steder, på andre marker og på kyster andre steder ligger i ruiner.
Den korte film er en andagt, en meditation, og altså en tankemaskine… Jeg kan ikke få den ud af hovedet, det er heller ikke meningen… jeg kan heller ikke blive fri af tankerne. Jeg tænker på Torkil Funders bonde, Johannes Betel, kartoffeltyskeren, som efterhånden som slægtsgården faldt sammen om ham rykkede ind i et sidste afstivet rum og værgede for sig med erindringer og fortællinger. Johannes Bertel var også en af disse særlinge, disse angste enspændere, som selv sørger for at forsvare sig mentalt eller, som jeg ser Karl-Göran i filmen her i årevis dengang i 1960-erne gjorde, fysisk. Han forstærkede sit hus med jern og beton. I det uendelige.
Der kommer stemmer til den langsomt betragtende kamerabevægelse. Kvindestemmer, senere mandsstemmer, alle off, og der er lyd af trin. Nogen går omkring, undersøgende (jeg går iblandt dem og ser på bygningen sammen med dem), de fortæller hinanden erindringer om bygningen. Fortet hedder det, Karl-Göran hed bygmesteren. Jeg får ikke fat i så meget mere, men deres svenske sprog gør, at jeg fra en anden film, Bergmans ”Nadvergæsterne” kommer til at tænke på (der er tid til at tænke) tænke på stakkels Fru Persson, som i Mittsundas 1100-tals kirke tilsvarende solidt bygget, ”ikke stor, men velproportioneret” læser jeg i Bergmans manuskript, solidt bygget formodentlig til forsvar og velproportioneret til messer tænker jeg, og læser om fru Persson, som er ude af sig sig selv af bekymring for sin solide mand, fiskeren Jonas Persson, som er kommet på selvmordstanker (hans forsvar tænker jeg) af frygt for krigen og nu søger præstens råd, taler på mandens vegne og siger, skriver Bergman: ”…Der stod i den der artikel… Det er et spørgsmål om tid, hvornår kineserne har atombomben. De har ingenting at tabe. Sådan stod der. (Pause) Jeg er ikke så bange. Det er vel bare, fordi jeg ikke har så meget fantasi. Men Jonas tænker altid og vi vender og drejer det. Selv om jeg ikke kan være til så megen hjælp. Vi har tre børn – og så den der kommer. Hun tier og afventer et svar fra præsten, som er støtten og hjælpen. Hun lægger mandens liv i hans hænder og håber på det ord, der skal bringe rede i denne kinesiske trussel.”
35 mm kameraet, jeg ved det i forvejen og jeg kan godt se det, det ER noget andet, det her er egentlig film, her faktisk film pure, dette 35 mm kamera fortsætter sin insisterende bevægelse, undersøger detaljer og mere og mere helheder, mere og mere af topografien, af landskabet og efterhånden hele bygningen i landskabet. Denne film er statue, ikke fortælling, og den er et rent cinematografisk tænkt eksistentielt essay over en tragedie på dette sted. Erindringer i observerende filmstil, en insisterende cinéma vérité, et filmkunstnerisk forehavende. Det er direct cinema over en følsom besigtigelse af et monument over angsten. Måske…
Sverige 2014, 14 min. Vises på CPH:DOX 2014 8., og 13. november. Link til steder og billetbestilling her:
http://cphdox.dk/screening/reduit-episode-sea/?title=7442
John Skoogs offentlighed er vist især kunstmuseer og kunsthaller. Her eksempel på en præsentaton:
http://www.aestheticamagazine.com/blog/john-skoog-redoubt-towner-museum-art-gallery-eastbourne/
JOHN SKOG
Sent på Jorden (2004), Video-Dumbo (2013), Echo (2013),Taming the Narrative (2013), A Time for Dreams (2014), Redoubt (2014)
Litt.: Torkil Funder: ”På tidens bro” i Per Kirkeby og William Gelius (red.): Per Kirkeby. Ribe Kunstmuseum, 1996. Ingmar Bergman: En Filmtrilogi, 1963. (da. 1966)
