CPH:DOX 2014 /Widmann og Krause
SCENARIO af Philip Widmann og Karsten Krause
De to på dette still har en affære. Det er en kort scene, der er nogle få flere i filmen, de er alle iscenesat, de er vignetter i den vældigt omfattende dokumentation af den mindste og almindeligste kærlighedshistorie i verden. Det er dokumentationen som gør den usædvanlig, bemærkelsesværdig og til posthum kandidat til århundredets største.
Jeg læser ikke filmen som en lummer romance, som festivalkataloget formulerer det, jeg læser såvel emne som værk, som jeg læser Orhan Pamuks roman ”Uskyldens Museum”. Jeg ser filmens autentiske, fotografiske, lydbåndbundne og fysiske artefakter, som jeg tror, jeg ville se hans museum i Istanbul, grebet og berørt af materialets aura af ømhed. Jeg tror også, jeg ville se Susanne Zanders udstilling i Berlin af dokumentmappen og dens indhold, ”Günter K.: Margret-Chronik einer Affäre ” på samme måde. Filmen bygger på den udstilling. Det er en rørende og uskyldig affære. Hvis nogen er skyldige, er det galleriejeren og filminstruktørerne. Men de er også modige, de har vist mig almindelighedens poesi.
Susanne Zander beskriver på sin hjemmeside historien ganske kort: ”Margret (udstillingens titel) chronicles a secret love story, which took place from May 1969 to December 1970 between the Cologne businessman Günter K., 39, and his secretary Margret S., 24 – a meticulous documentation consisting of various photographs and documents, which were found in a briefcase at the dissolution of an apartment.The convolute comprises of hundreds of color and black-and-white photographs showing the same woman in various places and poses: sitting at a typewriter at the office, traveling, and in a hotel room…” (En fotoserie på hjemmesiden viser et ganske lille, vemodigt gribende udvalg, dybt intime souvenirs forvandlet til genstande i en offentlig kunstsamling.)
Det kan være, at filmens Hans, som altså hænger sammen med 1970-virkelighedens Günter K., samlede dette materiale i dokumentmappen for på det grundlag at skrive en bog om sin kærlighed, sin forelskelse, som Pamuks hovedperson Kemal Bey samlede tingene til sit museums og Pamuks romans virkelighed og bad Pamuk skrive romanen, som skulle være udstillingens katalog. Filmens tilsvarende museumssamler, Hans finder bare ikke ordene, som skal forvandle notater og artefakter til hans kærligheds historie, han dør fra opgaven, og den sorte mappe ligger tilbage i lejligheden. I filmens virkelighed, i udstillingens, i virkelighedens.
”Scenario” er en cinematografisk tænkt og uhyre skarpt gennemført dokumentarfilm. En tragedie og et melankolsk essay over erindringens og kærlighedens fysiske fremtræden og over biografiens væsen samlet i arkivets, dagbogens og collagens filmkunstneriske form.
Tyskland 2014, 89 min. Vises på CPH:DOX 2014 9., 10. og 14. november. Links til steder og billetbestilling her:
http://cphdox.dk/screening/scenario
Beskrivelse af “Scenario” fra filmfestivalen i Berlin, kataloget:
http://www.richfilm.de/filmUpload/1-framesSzenario.html
Susanne Zanders udstillingsbeskrivelse:
http://www.galerie-zander.de/artist.php?lang=en&a=guenther_k
Sebastian Frenzel, anmeldelse af udstillingen i Innsbruck og Berlin:
