cph:dox for femte gang
cph:dox har spurgt om vi vil lave et link til festivalens hjemmeside. Med allerstørste glæde. Denne festival har i løbet af fire år markeret sig stærkt i bevidstheden hos et antalsmæssigt stigende dokumentarpublikum, der går i byen for at få en særlig oplevelse sammen med andre. De går nemlig ikke “bare” i biffen for at se en film og eventuelt høre på eller udspørge instruktøren – festivalen er mere og mere blevet til et kulturtilbud, der inddrager andre kunstarter. Læs selv hvad festivalen skriver i sin pressemeddelelse:
“CPH:DOX er blevet kendt for at udfordre den klassiske dokumentarfilmoplevelse ved at lade den udspille sig i anderledes og skæve sammenhænge. Vi byder derfor på et stærkt line-up af koncerter, fester, kunstudstillinger, foredrag, debatarrangementer og usædvanlige events – alt sammen med udgangspunkt i det dokumentariske. Fra undervisning i ”luftguitar” ved ex-Sort Sol-guitaristen Lars Top-Galia over flyvende dokumentaroplevelser i ”dox on wings” til debatskabende foredragsarrangementer med europæisk intelligentsia i absolut topklasse.”
Der er stadig et par måneder til festivalen starter, men der al mulig grund til at holde øje med programmet på