Daniel Dencik: Moon Rider
Danish director Daniel Dencik’s exciting documentary “Moon Rider” will have its Danish tv-premiere in Dokumania Tuesday September 17th one year after its cinema release through DoxBio. Here is the review of filmkommentaren.dk written in Danish:
Det er sjældent, at en films synopsis-tekst rammer plet. Som regel er den båret af ønsket om at sælge billetter og forfalder til superlative salgsklichéer. I dette tilfælde (fra DFI (Det danske Filminstitut) hjemmesiden) har jeg kun kunnet nikke genkendende. Ja, det var den film, jeg så, beskrevet præcist og nøgternt med plads til begejstring. Her er den så:
Synopsis: »Moon Rider« er en fortælling om den unge Rasmus Quaade og hans kamp for at blive professionel cykelrytter. Det er en dannelsesrejse, der fører tilskueren med ned i helvede og tilbage. Med personlige Super8-optagelser og rå hjelmkamera-billeder, fortælles historien om et ekstraordinært talent, der befinder sig på et afgørende tidspunkt i sit liv. Det er en historie fortalt fra indersiden af en racerhjelm. Rasmus har en krop skabt til cykling, men et sind, der er skabt til at tænke. Hans fængende overvejelser om liv og død bliver hans største modstander i kampen om at udleve sin drøm: at blive verdensmester i enkeltstart. For at vinde skal han tømme hovedet helt, men hvordan tømmer man hovedet, når alle tanker er et skridt i den forkerte retning? Med hudløs ærlighed lukker Rasmus Quaade os ind i sin verden, hvor vi møder både tvivlen, frygten og dødsdriften, men også euforien ved at være blandt de ypperste i verden. Filmen tegner et hjerteskærende billede af et kæmpe sportstalents ekstreme og ensomme liv.
Filmen: Jo, filmen går tæt på cykelrytteren og mennesket, en ung mand, velformuleret, super-ambitiøs. Og her er der en fortællestil, hvor teksten, cykelrytterens refleksioner, som kommer som akkompagnement til billederne, aldrig i form af interview, undertiden opfattes som en slags stream-of-consciousness – et par steder er den unge mand måske lige lovlig lommefilosofisk og selv-centreret patetisk, men som filmen kværner derudad med den
ensomme cykelrytter, vænner man sig til at iagttage hans ansigt i mange forskellige versioner, men altid uden et smil. Iagttagelserne bringer for mig karisma frem med ligheder til John Malkovich og Kenneth Branagh! At man får den slags tanker, må vel være fordi filmen løfter sig ud over det almindelige reportageniveau til at være noget mere og almengyldigt? I lange sekvenser bringer Quaades stemme en meditativ stemning til filmen hjulpet af en fin musikside.
Quaade: Og hvem er han så, denne Quaade, som lige her i august har vundet guld i EM i enkeltstart for Unge under 23? (Det er nu ikke med i filmen, som slutter med VM i København 2011). Den ensomme ulv, den for uheld angste landevejsrytter, en mand der har haft mange og synes at være på vej til endnu en kollaps efter at have givet alt i sig (”Jeg skal så tæt på at dø som muligt”), en mand der hylder flugt- og jagtinstinktet, og som tvivler på sig selv og tit mener, at nu skal jeg ikke længere være cykelrytter. Han fortæller historien selv med mange udtalelser – også udenfor billedet – fra den danske træner, der tror ubetinget på hans talent (ikke den tyske træner, som han har problemer med) OG så høres hans mors stemme – og begejstrede piften under løbene.
Med andre ord, en helt der som få cykelryttere er i stand til at sætte ord på sine kompromisløse ambitioner. En helt der nemt kan indlemmes i det Jørgen Lethske cykel-persongalleri, hvis og når Quaade vælger den professionelle karriere, ligesom Dencik med denne film giver publikum et bevis på sit visuelle talent og sans for den store historie om manden, der vil vinde for enhver pris. Eller… hun kommer ind i fortællingen mod slutningen, men før VM’et i København i 2011… vil Quaades kæreste, der bringer smilet frem i det melankolske ansigt, få ham til at tænke på andre værdier i tilværelsen. Som han i øvrigt gør det i filmens smukkest klippede sekvens, hvor han alene på landevejen, sat af feltet, pludselig oplever naturens skønhed omkring sig. Ren poesi.
Danmark, 2012, 82 mins.
