De hjemvendte
Musikken bygger på visen om de tre små soldater, der vender hjem fra krigen. Det er da smukt og fangende, men dokumentaren taber hurtigt denne stramhed i kompositionen og dynger sine fragmenter af et stof op i en uaflæselig fortælling, som efter del 1’s 35 minutter forlader mig på første niveau i en sentimental stemning. Det sentimentale studeres ikke, bearbejdes ikke, bruges ikke. Er der blot som en forhindring. Dokumentaren har ikke nået visens indsigt. Som ligger i dens stramme form.
Jeg kan rigtig godt lide den medvirkende. Jeg synes hans fortælling om manden ved siden af på patrulje, i kamp, makkeren, han stoler på og omvendt, er en præcis og stor historie. Som jeg ikke mere glemmer. Den fortælling er en enhed af autentisk indhold og folkelig form. Det samme kan ikke siges om dokumentaren som sådan. Dens fortælling vil det, den ikke kan, og svigter sin medvirkende ved at overse, hvad han kan.
Det har med sentimentaliteten at gøre…
Helle Lyster: De hjemvendte, del 1. DR2 i aftes. Genudsendes 31. august 19:25.
