DFI: Filmkunst eller Journalistik?

Kære Dola (Bonfils).

Jeg skriver til dig, fordi jeg i lang tid har undret mig over DFI’s støttepolitik.

Jeg ser det ene gode journalistiske navn efter det andet dukke op på jeres lister: Anders Riis-Hansen med Blekingegadebanden, Jakob Gottschau med terrorismens historie, Jørgen Flindt Petersen om tortur… og nu i går meddeles det, at Christoffer Guldbrandsen skal have 1,3 millioner kroner til en film med titlen ”Dagbog fra Midten” om Ny Alliance.

Det er mange penge til journalistik ud af et DFI-budget, som vel først og fremmest skal bruges til at fremme filmkunsten i Danmark?

Guldbrandsen er en fin journalist, men er han filmkunstner? Det er der ingen af hans hidtidige film, der vidner om. Han kan rydde forsiden med ”Den hemmelige Krig”, som vakler mellem at være journalistik og personlig fortælling – og så er der filmene om Fogh og Lykketoft. Pænt tv-arbejde, men filmkunst er det ikke, det flytter intet i dansk dokumentarfilm, som andre af de instruktører, du har støttet: Pernille Rose, Asger Leth, Eva Mulvad.

Jeg er ikke ”ude efter” Guldbrandsen med dette lille oplæg til en debat, jeg bruger ham som eksempel og citerer lige Filmlovens to første paragraffer:

§ 1. Lovens formål er at fremme filmkunst, filmkultur og biografkultur i Danmark.

Stk. 2. Ved film forstås i denne lov levende billeder af enhver art uanset optagelses- og forevisningsform, herunder fotografiske film og videogrammer, bortset fra tv-udsendelser.

Håber du vil svare på dette. Er I gået over til journalistikken?

Varme hilsener Tue (Steen Müller)

Still: Den hemmelige krig.

Share your love
Tue Steen Müller
Tue Steen Müller

Müller, Tue Steen
Documentary Consultant and Critic, DENMARK

Worked with documentary films for more than 20 years at the Danish Film Board, as press officer, festival representative and film consultant/commissioner. Co-founder of Balticum Film and TV Festival, Filmkontakt Nord, Documentary of the EU and EDN (European Documentary Network).
Awards: 2004 the Danish Roos Prize for his contribution to the Danish and European documentary culture. 2006 an award for promoting Portuguese documentaries. 2014 he received the EDN Award “for an outstanding contribution to the development of the European documentary culture”. 2016 The Cross of the Knight of the Order for Merits to Lithuania. 2019 a Big Stamp at the 15th edition of ZagrebDox. 2021 receipt of the highest state decoration, Order of the Three Stars, Fourth Class, for the significant contribution to the development and promotion of Latvian documentary cinema outside Latvia. In 2022 he received an honorary award at DocsBarcelona’s 25th edition having served as organizer and programmer since the start of the festival.
From 1996 until 2005 he was the first director of EDN (European Documentary Network). From 2006 a freelance consultant and teacher in workshops like Ex Oriente, DocsBarcelona, Archidoc, Documentary Campus, Storydoc, Baltic Sea Forum, Black Sea DocStories, Caucadoc, CinéDOC Tbilisi, Docudays Kiev, Dealing With the Past Sarajevo FF as well as programme consultant for the festivals Magnificent7 in Belgrade, DOCSBarcelona, Verzio Budapest, Message2Man in St. Petersburg and DOKLeipzig. Teaches at the Zelig Documentary School in Bolzano Italy.

Articles: 3925