DK4
Poul Rude skrev denne bemærkning til Tue Steen Müllers kommentar til DR’s kulturprofil:
Jo, hvorfor ikke?Det kan da godt være at DK4 af mange bliver anset som TV-kanalernes campinghabit. At designet nærmest er tarveligt og kulisserne er støvet op på det lokale loppemarked. Ren discount og nok ikke lige førstevalget for intellektuelle og kulturradikale. Bevares, men hvis vi skal tage diskussionen om form og indhold, så er pointen jo netop, at de andre kanaler i deres evige jagt på høje seertal først og fremmest har fokuseret på det første og udsultet det sidste.Nu er vi i primetime søbet ind i populære livsstilsprogrammer, quizzer og tomme kalorier, mens vi må holde os vågne til sent på aftenen og ud på natten, hvis vi vil se et par programmer eller god dokumentar, som kan gøre os klogere på livet, og hvor vi giver os hen.
Vi er ramt af ”vor tids angst for alvor”, som Roy Andersson skrev om for efterhånden mange år siden.Om man kan sammenligne det, ved jeg ikke, men det slår mig trods alt. Da Trier sammen med dogmebrødrene udstak sine begrænsninger for formen, fik vi en række filmperler, hvor indholdet greb mig. Hvor fokus var på den gode historie. Hvor jeg gav mig hen og overgav mig. Lige fra ”Idioterne” over ”Festen” til ”Mifune”. Det ændrede dansk film til det bedre! Det fik folk i biografen. Man kunne jo håbe på at cheferne på DR ( DR2 leve) og TV2 på samme måde troede på at folk vil have kvalitet i primetime ud fra samme princip som dogme, så det blev mere indhold end form, der satte dagsordenen.
Tag for eksempel nyhederne! Det er blevet det rene tivoli med store baggrundskulisser, lyssætninger der skifter, tekster der lever deres eget liv i bunden af skærmen og jingler, der pepper virkeligheden tilstrækkeligt op til at den glider ned sammen med sovs, kartofler og frikadeller. Ligesom journalister med skudsikre veste og hjelm på hovedet (hvem sagde Jeppe Nybroe) i krigszoner bliver skolet og tilskyndet af deres chefer til at bidrage til formen i en grad, så det ofte overskygger budskabet.Jeg længes sgu indimellem efter gode gamle Bent med sit grønlænderslips og et billede i sort og hvid.
Yes my boys, jeg anbefaler at tjekke DK4´s programmer. Det er frygtelig gammeldags og kedelig i sin form. Men indholdet når Johannes Møllehave fortæller om Shakespeare eller Kierkegaard, Mette Winge om Herman Bang, Per Bøge om Børn og Sorg eller Peter Schepelern om Dogmefilm fejler ikke noget. Det er folk med noget på hjerte. Undervisere af Guds Nåde, der stiller op foran kridttavlen i noget der ligner en gammeldags landsbyskole og beriger os med deres viden. Det er formmæssigt endimensionalt, men i høj grad gedigen oplysning fyldt med vitaminer og kalorier.
Det er Folkeuniversitetet i bredformat. Det er ånd i pixel pr. tomme. ”For lidt og for meget”, som min gamle mor fra Herning siger. Men skal jeg vælge, sådan en almindelig hverdagsaften, så tager jeg indholdet og stryger staffagen.
PS. For bare 199 kroner om året kan man blive medlem af DK4´s klub, hvor du kan se flere end 7000 programmer på din computer. Sådan en pris er discount på den fede måde.
