DOCAlliance /4 LETTRE DE SIBÉRIE
Hov, jeg ser at DOCAlliances retrospektive Chris Marker serie stadigvæk kører på deres streamingtjeneste. Jeg havde ellers belavet mig på at skrive om den post festum nu længe efter den begyndte og vi skrev om den her på Filmkommentaren, Tue Steen Müller en introduktion og jeg om en enkelt af filmene, hvorefter jeg gik i stå. Til nu midt i sommerferien.
For det var med forsigtig tøven jeg nærmede mig Chris Marker og hans film. Han er for mig en myte, den mand som skaffede råfilm til optagelserne i Chile og bagefter fik dem smuglet ud og Sara Thelle fortalte mig engang jeg besøgte hende i Paris, at den nu gamle sky mand handlede på hendes marked og boede der i nærheden med sin kat, som han sendte et portræt af, når en redaktør skulle bruge et af ham, en kat hvis katteliv i lejligheden han lavede film om, film han lagde ud på YouTube, film som jeg så og fascineredes af på grund af myten og auraen og så dette særlige autoritative greb, som jeg mærker hos visse instruktører, og det ikke på grund af myten. Det er jeg sikker på; og Sara Thelle forærede mig nyrestaurerede dvd udgaver af andre, længere og mere ambitiøse film som jeg så, men ikke forstod ret meget af, men blev optaget af nu osgså på grund af myten om disse berømte værker selvfølgelig, men alligevel især på grund af deres konsekvent sikre og gennemarbejdede storhed. Jeg var klar over, der var mesterværker iblandt.
Og så blev Tue Steen Müller og jeg som nævnt for nogen tid siden opmærksomme på DOCAlliances retrospektive Chris Marker serie og jeg tog mig på at at se de film.
Denne og de forhåbentlig følgende blogindlæg er små og spredte notater fra disse gennemsyn, blot en slags kvittering jeg bestemt er forpligtet på. For det var mere omvæltende i mig end det vil lykkes mig endog bare at antyde i det følgende som nu kommer, altså alligevel ikke post festum. Og det er godt, ferietid kan være frigjort tid, tid til at se og læse om det som ikke nåedes aktuelt. Ferietid er fordybelsesforsøgets langsomme tid, reprisens tid, gentagelsens tid. Det kan nås endnu, og det kan kun anbefales, her er linket til streamingen:
https://dafilms.com/program/628-chris-marker
LETTRE DE SIBÉRIE / LETTER FROM SIBERIA / 1957
A documentary about this vast and in those days very mysterious Soviet area. Above all as André Bazin wrote: “A human and political geography essay about Siberian reality. Vivid writing inlighted by the camera work. The author always holds together intelligence, poetry and whimsical imagination.” (DA editor)
Filmen er et altså et essay over den sibiriske kultur, og Marker tager godt fat om det personlige udgangspunkt, hans fremstilling er i rejsebrevets form. Hans billedside er landskabsfotografi og tegnefilm.
Jeg kan godt lide de sikre greb i filmens åbning, autoriteten. Kameraet introducerer panoreringen som jeg venter vil blive gennemgående, den er langsom med den lave horisont trygt hvilende i en evighed som tilhører dette landskab, hvis stemning en koncertsanger uddyber med en sang om ræven, ørnen og rensdyret, hvem landet her tilhører. Men det vil ændre sig…
Chris Markers voice-over er causerende i sin tids kommentarstil, men den er omhyggelig arbejdet ind i en anderledeshed, som også har overrasket for et halvt århundrede siden. Ja, den samlede filmkonstruktion udnytter den vedtagne, den konventuelle form for dokumentarfilm som jeg kender fra britterne og fra danskerne i perioden – men Marker tilføjer en ånd og en klogskab og en personlighed og en alvor, som jeg ikke finder magen til i disse værkers oftest småborgerlige folkeoplysende og velmenende kulturforståelse og hele antropologi bundet ind i ministeriers og skolers ønsker. Hans samfundsforståelse og hans menneskesyn må komme fra andre territorier, tænker jeg som jo har set senere af hans film før denne.
Frankrig 1957, 57 min. På DOCAlliance i engelsksproget version.
