EKKO – hvor er redaktionen?
Et lille PS til Opstrups mail: Den tarvelige smudskastende artikel i EKKO af René Fredensborg, forsmået ansøger hos Det danske Filminstitut, fik den konsekvens at en filmkonsulent blev fyret. Og Peter Ålbæk kunne så more sig i Berlin med sange, der refererede til den fyrede konsulents navn og stofbrug. Hit the Road Jack… morsomt eller bare gængs dansk morsom ondskabsfuldhed?
Et nærmere kig på bladet, hvori artiklen er bragt, kan kun få hovedet til at ryste og munden til at sige: Jamen, kære redaktion, det hænger jo slet ikke sammen? Er det et filmblad I vil lave? Eller er det sådan lidt-af-hvert, stort og småt, som man kan tillade sig på en con-amore gratis tilgængelig blog som denne, men ikke med en fire-farve-smukt-layout’et trykt ambitiøs publikation, som udkommer med kraftig støtte fra det offentlige. EKKO har fulgt sagen om “Defamation”, som udgives på dvd til gang for læserne. Fint. EKKO har interviews med Jesper Christensen og Anthony Dod Mantle. De er gode. Og der er mange andre læsværdige artikler og anmeldelser, men så kommer nogle totalt ligegyldige sider om Oscar’en, nærmest sådan lidt gossip i stil med Fredensborgs udfald. Hvor er linien, hvor er det redaktionelle fokus? Tag jer dog tid til diskussion efter den gigantiske redaktionelle fejldisposition med Fredensborgs artikel. Drop det lette stof, læg det eventuelt ud på jeres nyhedsbrev, det kan man jo bare lade være at få tilsendt. Og drop