En klassiker om ugen!

Cinemateket i Aarhus viser meget snart klassiske film hver tirsdag, for Cinemateket i København åbner 9. januar 2018 en filial i biografen Øst for Paradis i Aarhus. Og biografens direktør, Ditte Daugbjerg er glad, hun siger til Aarhus Stiftstdende:

” – Vi har måske også det publikum, som interesserer sig mest for film og som netop er målgruppen for at skulle se nogle af de film som er erklærede klassikere, som er 50 år eller ældre, men også nogle af de nyere klassikere, som David Lynchs “Blue Velvet”, som vi viste for nylig, som ikke er vildt gammel, men som man ikke længere kan se i biografen. ”

Nemlig, vi her i Østjylland har altid kigget misundelige til københavnernes cinemateks overdådigt og fantasifuldt kompetent redigerede program med mange, mange visninger af klassiske værker fra filmmuseets berømte samling. Nu sker det med en beskeden, men lovende begyndelse, som Tue Steen Müller og jeg og FILMKOMMENTAREN kun kan hilse velkommen og efter bedste evne støtte.

Cinemateket i København skriver i går i sin pressemeddelese, at ”fra årsskiftet etableres en filial af Cinemateket i Aarhus-biografen Øst for Paradis, som hver tirsdag vil stille en sal til rådighed for cinemateksvisninger. Filialens program vil udgøre en miniudgave af Cinematekets program i København – ikke mindst i form af særarrangementer, hvor film sættes i perspektiv via eksempelvis introduktioner, foredrag, debatter, musik eller mad og drikke.

Øst for Paradis er en oplagt ramme for den nye filial i Aarhus. Med en stærk profil inden for arthousefilm, er der et godt match mellem biografens kernepublikum og Cinematekets program.” 

‘Cinematekets program består af film af ældre dato, sjældne og smalle film, og film i forskellig event-indpakning af både formidling og oplevelse. Dét tiltaler vores publikum i Øst for Paradis. Vi ser rigtig spændende perspektiver i dette samarbejde med Cinemateket, og glæder os helt vildt’, udtaler biografdirektør i Øst for Paradis, Ditte Daugbjerg Christensen.

Det Danske Filminstitut begyndte 2016 ordningen ”Cinemateket præsenterer” for at give filmpublikum i hele landet mulighed for at se filmarven. Det er offentligt-privat samarbejde mellem Cinemateket og kommercielle danske biografer og foreningsbiografer rundt omkring i landet om visning af ti film årligt fra Cinematekets program. Øst for Paradis i Aarhus er én af de 15 biografer, der er tilmeldt samarbejdet i år.

‘Erfaringerne med “Cinemateket præsenterer” i Øst for Paradis tyder på, at der er stor efterspørgsel på et tilbud som Cinematekets i Aarhus. Derfor udvider vi nu forsøgsvis samarbejdet med en decideret filial, der – hvis den viser sig succesfuld – kan blive til flere’ siger vicedirektøren i Det Danske Filminstitut, Jakob Buhl Vestergaard.”

Jeg tror bestemt ikke Buhl Vestergaard behøver at være så forsigtig, vi vil strømme til hver tirsdag…

Filialen åbner altså med filmvisning tirsdag den 9. januar. Mere information om den og om programmet fra Cinemateket i Aarhus vil følge, og vi her på bloggen vil følge op.

Share your love
Allan Berg Nielsen
Allan Berg Nielsen

Allan Berg Nielsen started the first documentary cinema in Randers, Denmark way back in the 1970’es. He did so at the museum, where he was employed. He got the (16mm) films from the collection of the National Film Board of Denmark (Statens Filmcentral). He organised a film festival in his home city, became a member of the Board of Directors of the Film Board, started to write about films in diverse magazines, were a juror at several festivals and wrote television critiques in the local newspaper. From 1998-2003 Allan Berg was documentary film consultant (commissioning editor) at The Danish Film Institute, a continuation of the Film Board. Since then free lance consultant in documentary matters.

abn@filmkommentaren.dk

Articles: 821