Fotografens øje 2
Bogen er jo interessant derved, at den handler om filmfotografiet isoleret. Det er klart, men også mærkbart, at det volder forfatterne problemer. Stoffet fra manuskript, instruktion og spil vil hele tiden gribe ind. Men jeg tror, det er lykkedes. Det er en bog om fotografi.
Den er bygget op omkring 38 interviews med filmfotografer, interviews foretaget af en næsten anonym gruppe, så det er ikke samtaler mellem lige parter. Det bliver til fotografernes rene statements. Dette er bogens absolutte tyngdefelt. Omkring den tekstblok er der en gruppe essays, 7 i alt, om hovedemner i filmfotografiets historie til i dag og en gruppe essays om at nærme sig fotografpersonligheden fra forfatterens, producentens, instruktørens og skuespillerens verdenshjørner. Efter den centrale interviewdel er der en blok med 20 tekster, hvor en tilsvarende række meget forskellige forfattere skriver om 20 film, om fotografiet i 20 film.Jeg læser lige tre af dem.
Charlotte Christensen nedgør i en elegant distanceret omhyggelighed med sin kunsthistoriske indsigt Johan Ankerstjernes billeder til Benjamin Christensens Häxan. Det er en overraskende fornøjelse.
Niels Jensen behandler på sin umistelige lyriske malerbaggrund indforstået Palle Kjærulff-Schmidts Der var engang en krig og når efter et langt tilløb om den tids stemning frem til Claus Loofs fotografi. Som, ja altså, så forunderligt præcist rammer den stemning. ”Så smukt som grålys kun kunne være det i – nej ikke i fyrrerne. Men i tresserne.” Det var jo Coutards lys.
Bo Green Jensen slutter bogen med en alvorlig analyse af Anthony Dod Mantles arbejde til Antichrist. De billeder er set, mærker man, af en litterært dannet skribent, og skriver Green Jensen, de skal ses igen og igen. Ellers kan man ikke tumle dem. Rigtigere kan det vist ikke være.
Dirk Brüel, Andreas Fischer-Hansen og Jan Weincke, red.: Fotografens øje – Dansk filmfotografi gennem 100 år, Lindhardt og Ringhof, 2009, 360 sider. 500 kr. Udkom 20. november.
