Fotografiet 175 år
Nicéphore Niépce: Fotografisk optagelse ’heliografi’ af bygninger uden for vinduet i arbejdsværelset i Le Gras 1825.
”Forlydender om, at det var lykkedes at fastholde billeder i et camera obscura, blev bekræftet 7.1.1839 af Pariserobservatoriets direktør Francois Arago. 19.8.1839 offentliggjordes Niépces og Daguerres opfindelse, som den franske stat havde købt… ” (Den Store Danske) Det må være disse begivenheder i 1939 i fotografiets langvarige og komplicerede opfindelses-historie, som har fået FILMSTRIBEN til i sit nyhedsbrev i går at fejre 175 året med et tema om fotografi og fotografer ved at sammenstille og anbefale en række film fra repertoiret. Jeg vil så så benytte anledningen til at pege på e af disse film, som jeg synes særlig godt om, ”Fotografi” af Steen Møller Rasmussen (som i parentes bemærket havde fødselsdag i går):
FOTOGRAFI (2006)
I filmen medvirker fire fotografer, Keld Helmer-Petersen, Per Bak Jensen, Krass Clement og Kirsten Klein, men filmen handler ikke om dem. Næsten heller ikke om deres fotografier, sådan specielt. Den er ikke et gruppeportræt, slet ikke en biografisk sammenstilling. Den er om det, som titlen siger, fotografi. Den er et essay, måske, eller en poetik i hvert fald.
Steen Møller Rasmussen har lavet sin film som et fotografi, naturligvis. Med alle de fotografiets elementer, de medvirkende taler om, som synlige og mærkbare tråde af konstruktion og holdning i filmen, så den hviler i sig selv, i sin viden om æstetikken, som et billede af hver af de fire (det skifter hele tiden, i stor ro, selv om skiftene ofte markeres af fast motion (eller hvad det hedder) OG som et billede af Steen Møller Rasmussen.
Tydeligst er selvfølgelig motivet vinduet, som introduceres i første scene. Ude, inde, kigge ud. Det er Helmer-Petersen, som kigger og taler om at løbe ud og ind at hente kameraet og ud. Bak Jensen analyserer udsigtens linjer og beskæringer, Clement er fascineret af tågedagens lys: “Det er fandme smukt”, og bliver selvfølgelig optaget af en handling derude i bylivet. Kirsten Klein tager tråden op og får langt, langt ude øje på en båd på fjorden. Jo, det er da en fisker, der er ude at sætte garn. Og hun runder den anden linje af, et træ er med årene blevet så stort, at det dominerer vinduets billede, det forstyrrer ved at tiltage sig for megen opmærksomhed.
Og Møller Rasmussen fordeler rollerne: serier og slægtskaber (Helmer-Petersen), stedet og jeg og dets ånd og det religiøse (Bak Jensen), magien, oplevelsen og besjælingen af den, som så bliver fotografiets sjæl (Clement) og endelig: “Se Jordens krumning her ved Livø Bredning” (Kirsten Klein). Klipperen Anders Villadsen har omhyggeligt foretaget dette fletværk (her kun antydet, analysen kan fortsætte og fortsætte), som gør “Fotografi” til ét eneste billede af denne kunsts væsen.
Fotografi
http://www.filmstriben.dk/fjernleje/film/details.aspx?id=2646376900
http://www.filmstriben.dk/fjernleje/page/article.aspx?id=1852
