Frederik Gertten: Bananas

De kommer langsomt, lidt efter lidt, den ene efter den anden, men de kommer, alle de vidunderlige film, Tue Steen Müller ser rundt om i verden og skriver om her på bloggen. Alle vi frustrerede, som ikke kommer på festivaler, som bor langt fra de snedige biografer i de store byer, vi har heldigvis DR2 Dokumania og vi har Filmstriben.dk,,  og så er der jo webdistributionen i øvrigt, dog et for mig at se uoverskueligt landskab indtil videre.

Men nu har jeg altså omsider set Bananas! Den film har jeg længe læst om både her på siden, hvor Müller har skrevet grundigt om filmen og begivenhederne omkring dens fremkomst, og på FaceBook. Og jeg må skrive, at den film er værd at vente på. Den bliver ikke uaktuel, for den handler om meget mere end Dole Food Companys og Dow Chemicals forbrydelser mod plantagearbejderne i Nicaragua. Den handler om de rige magthaveres brutalitet og så om, hvad der er at gøre ved det. Det er en evig historie, den er tit blevet fortalt uforglemmeligt. Og det bliver den så her en gang mere i verdenslitteraturen. Filmen viser, hvad der er at gøre ved det. Forbilledligt.

Jeg hæftede mig med det samme ved klippearbejdet, ved Osmunds og Bugge Couttés elegante, uafbrudt fascinerende håndværk, som svinger historien umærkeligt mellem voice over og indre monolog og så smukt holder sagsfremstillingen fokuseret og på plads i et fyldt og let opfatteligt forløb. Aldrig en brøkdel af et sekund for meget, aldrig bare lidt for lidt for at kunne følge med. Og om jeg fulgte med! Ivrigt optaget fulgte jeg de to medvirkende advokater, mine helte, som med det samme fik mig på deres side og deres sags, og det blev til en beredskabsfilm om civil courage. Filmen indgyder nemlig mod og energi og længsel efter selv at gøre noget på sin plads her i verden. Jeg deler den cubanske advokats (se billedet), forargelse og vrede, ønsker mig hans energi. Jeg beundrer kollegaen, amerikanerens rolige, besindige, modstanderudslettende procedure i retssalen. Et effektivt par som en Hoffman og Redford, dengang det var præsidentens mænd, som var fjenden. Tænk sig at være del af et sådant heltepar, tænker jeg henført, mens jeg ser filmen, ser den som film, simpelthen begejstret.

Bananas kan nogle dage endnu ses i fuld længde på Dokumanias hjemmeside:

http://www.dr.dk/DR2/Dokumania#/19736

Frederik Gertten: Bananas, Sverige, 2009. Klip: Jesper Osmund og Olivier Bugge Coutté.

Share your love
Allan Berg Nielsen
Allan Berg Nielsen

Allan Berg Nielsen started the first documentary cinema in Randers, Denmark way back in the 1970’es. He did so at the museum, where he was employed. He got the (16mm) films from the collection of the National Film Board of Denmark (Statens Filmcentral). He organised a film festival in his home city, became a member of the Board of Directors of the Film Board, started to write about films in diverse magazines, were a juror at several festivals and wrote television critiques in the local newspaper. From 1998-2003 Allan Berg was documentary film consultant (commissioning editor) at The Danish Film Institute, a continuation of the Film Board. Since then free lance consultant in documentary matters.

abn@filmkommentaren.dk

Articles: 821