Heather Lenz: Kusama Infinity
Det er herligt, at Camera Film har taget Kusama-filmen til Danmark. Og jeg krydser fingre for at et stort publikum vil tage godt imod filmen; jeg tænker ikke alene på de mange, som besøgte den ældre japanske dames vidunderlige udstilling på Louisiana, men også på de mange, som har hørt om hende, set nogle af hendes værker og vil se mere og vide mere.
For filmen giver besked. Den fortæller hele historien om barnet Yayoi i japanske Matsumoto, som ikke får lov at udfolde sit talent i et hjem, hvor moren synes at lade sine frustrationer over sin utro mand gå ud over datteren, den yngste af en søskendeflok. Hun lukker sig mere og mere for omverdenen, maler sine senere så berømte prikker og drømmer om at blive berømt som kunstner, en drøm hun forsøger at realisere ved at rejse til USA i 1958, hvor hun var indtil 1973.
Heather Lenz film er imponerende researchet med et væld af interessant arkivmateriale, der sætter Kusamas liv i et kunsthistorisk perspektiv – og i et biografisk hvor man får et stærkt indtryk af en ung kvinde, som ville frem i en mandsdomineret kunstverden, hvor hun måtte slås for at få udstillet sin kunst, som i en periode var såkaldte bløde skulpturer, som refererede til det mandlige kønsorgan, nogle var sofaer, nogle var vægskulpturer – og hun var med i og arrangerede alskens happenings, som var protester mod Vietnamkrigen. Det er alt sammen velfortalt i et konventionelt dokumentarisk format med informationer og ind imellem sekvenser, hvor øjnene får lov at hvile på Kusamas enestående prikker eller net eller collager eller på hendes selv, den 89-årige fine dame, som hver dag forlader sit psykiatriske hospital, krydser gaden og går ind i sit studie. Det er rørende at se hende sidde der, nu en verdensberømt anerkendt kunstner efter at have været set bort fra i årtier, hvorfor hun forlod USA.
Filmens fortælling drives frem af interviewet med Kusama, af lydoptagelser fra hendes ophold i USA og af de mange kunstkritikere og kuratorer, som hjalp hende, bl.a. til at udstille på Venedig biennalen i 1993. Interessen holdes fanget fra start til slut, et informativt, visuelt og underholdende bombardement.
USA, 2018, 80 mins.
Filmen har premiere den 18. oktober.
